Rollator i bagageum

Sæt jer sammen og anmeld hjælpemidler

Hvordan får du talt med dine forældre om deres behov for hjælp? En måde kan være at spørge dem om deres nuværende velfærdsteknologi og hjælpemidler. Brug anmeldelsesskemaet fra GUIDEN65 til at åbne op for samtalen.

Find Esthers anmeldelse af rollatoren Gemino 20 længere fremme i indlægget

Behov for mere hjælp?

Dine forældres konkrete behov for hjælpemidler er måske ikke det samtaleemne, der først diskuteres over eftermiddagskaffen. For hverdagen fylder – både for dig og dine forældre – og når først et hjælpemiddel er en del af hverdagen, tænker I måske sjældent mere over det.

Hjælpemidler er ofte et emne, man kun taler om og tænker over, når behovet opstår. Men hvad med bagefter? Hvad tænker dine forældre om deres hjælpemiddel, og hvilken forskel har det gjort for dem? Det opdagede GUIDEN65s egen Esther Davidsen ved et tilfælde, da hun skulle teste spørgsmålene i vores anmeldelsesskema:

“Det åbnede pludselig op for nogle tanker og diskussioner, som vi ellers ikke ville have talt så detaljeret om,” fortæller Esther.

Sammen med sine forældre anmeldte hun deres hjælpemidler og fandt ud af, at det skabte et rum til, at forældrene kunne fortælle om deres hverdag og behov. “Vi lavede anmeldelserne i fællesskab, for jeg skulle jo finde ud af, om spørgsmålene var forståelige. Men pludselig sad vi og talte mere om selve produkterne og mindre om spørgsmålene,” siger hun.

Læs mere om forskellen på velfærdsteknologi og hjælpemidler ved at trykke her

Tag en status på redskaberne

Rollator i bagageum
Rollatoren Gemino 20 kan nemt klappes sammen og tages med på tur

Både Esther og hendes forældre opdagede, hvor mange hjælpemidler der efterhånden havde sneget sig ind i forældrenes hverdag. Og hvilken forskel det gjorde for dem.

Et eksempel er den robotstøvsuger, som blev købt, da Esthers mor fik dårlig ryg, og derfor ikke længere selv kunne støvsuge. I dag er den en uundværlig hjælp, som ordner den daglige rengøring af gulvene. Forældrene tænker ikke længere på den som et hjælpemiddel, men som en del af deres dagligdag.

Samtidig fortæller Esther, anmeldelserne er en god måde at få taget en status på forældrenes hjælpemidler: Fungerer de anderledes end da de var nye? Er der opstået et nyt behov?

Ved sammen at sidde og svare på de forskellige spørgsmål om hjælpemidlerne blev der talt om forældrenes tidligere behov. Om hvordan et produkt havde gjort en forskel. Og om der måske var behov for at genoverveje, om et nyt hjælpemiddel med fordel kunne tilføjes til samlingen.

At lave anmeldelserne blev til en aktivitet, som forældrene og Esther gjorde i fællesskab foran computeren, og der gik helt konkurrence i at kunne finde det næste hjælpemiddel, der skulle måles og vejes.

Rollatoranmeldelse

Et af de anmeldte hjælpemidler var Esthers fars rollator. Anmeldelsen af rollatoren gav anledning til en snak om rollatorens hjul: “Da vi begyndte at tale om detaljerne, gik det op for min far, at hjulene ikke længere havde samme lufttryk som tidligere. Så det fik vi også lige fikset.”

Du kan læse anmeldelsen af rollatoren Gemino 20 her

Så lav en anmeldelse med din mor eller far af deres hjælpemidler, og brug anledningen til at få talt om deres behov. Måske åbner det op for nogle overvejelser, I ikke tidligere har tænkt over?

I kan lave en anmeldelse lige her – det tager kun 5 minutter 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *