For kommuner

GUIDEN65 skaber overblik over velfærdsteknologi, hjælpemidler og services, for borgere, pårørende og medarbejdere.

 

GUIDEN65:

  • genererer borger- brugerfeedback;
  • forenkler formidlingen af velfærdsteknologi, hjælpemidler og services til borgerne;
  • skaber dialog mellem plejepersonalet og borgeren;
  • øger dialogen mellem pårørende og brugeren; samt
  • giver kommunerne viden om deres borgeres brug af og erfaringer med hjælpemidler, velfærdsteknologi og services.

GUIDEN65 er en annonceuafhængig platform, hvor produkterne vises i tilfældig rækkefølge.

GUIDEN65 kan lave en egen side til kommuner.

Kommunen kan udvælge de velfærdsteknologiske løsninger, hjælpemidler og services de gerne vil formidle til deres borgere. Alt præsenteres i et enkelt sprog med udgangspunkt i produktets bidrag til livskvalitet. De tekniske attributter og den faglige beskrivelse er naturligvis også med i produktbeskrivelsen.

GUIDEN65 er et godt dialogredskab til en samtale mellem borger og plejepersonale om behov for hjælpemidler, og de muligheder der er.

GUIDEN65 kan man læse om, hvordan andre har oplevet et hjælpemiddel, og man kan anmelde et hjælpemiddel via GUIDEN65s anmeldelsesskabelon eller skrive en fritekst. Det skaber øget indblik i brugerens, fagpersoners og pårørendes oplevelse af et hjælpemiddel. GUIDEN65s anmeldelsesskabelon har fokus på livskvalitet. Det giver brugeren den bedste mulighed for at vælge den rigtige løsning. Lav en anmeldelse her.

I 2019 udgav Kommunernes Landsforening en rapport om de teknologiske temaer kommunerne skal være opmærksomme på i fremtiden:

  • Mere teknologi i ældreplejen; systemer der lærer og tænker.
  • Borgerne vil i stigende grad forvente, at tingene omkring dem bliver intelligente, ligesom de vil forvente at kunne tilgå tingene mobilt.
  • Computere vil tage sig af at processe information. Google kalder det ”the age of the assistent”, hvor digitale værktøjer vil kunne forstå vores intention og støtte os i processen.
  • Sensorer, der integreres i tøj, møbler og hjem kan fortælle når der skal gøres noget. Sensorteknologien kan give kommunerne realtidsviden om behov for at tage kontakt til en borger, der har behov for hjælp til rengøring, mad, personlig pleje eller andet.
  • Hjemmemonitorering vil også brede sig, og det vil blive nemmere at spore tegn på begyndende sygdom, så borgere kan blive længere i deres hjem.
  • Kommunerne vil også få mulighed for at give borgerne mere skræddersyet information efter deres interesser og øge deres involvering.
  • Forebyggelse vil få meget mere opmærksomhed end i dag, fordi viden om hvordan borgeren egentlig har det bliver nemmere tilgængelig. Det vil give kommunerne bedre redskaber til planlægning og ressourcestyring.
    Læs rapporten her: “Kommunernes teknologiske fremtid.pdf”

GUIDEN65 bidrager til mange af de ovennævnte tematikker for fremtidens teknologibehov i kommuner såsom: mere teknologi i ældreplejen; mobil tilgang til viden; digital understøttelse af beslutningsproces; udbredelse af sensorteknologi; hjemmemonitorering; skræddersyet information til borgerne; øget fokus på forebyggelse.

GUIDEN65 har stor erfaring med dialogredskaber, borger- og brugerfeedback inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler.

GUIDEN65 kan også udarbejde en rapport til kommunerne om, hvilke hjælpemidler deres borgere primært søger på. Til højre herfor ses et eksempel på, hvordan en rapport fra GUIDEN65 kan komme til at se ud. Eksemplet er en prototype, og de viste tal for produkterne er fiktive.

Hvis din kommune vil vide mere om GUIDEN65-platformen, så kontakt os for en uforpligtende snak. Ring til partner og CEO Esther Davidsen på 31271930 eller send en mail.

 

Ved jeres kommune, hvad brugerne mener om et hjælpemiddel?

Der deles erfaringer om arbejdet med hjælpemidler.

Der udvikles og markedsføres et hav af velfærdsteknologiske løsninger og hjælpemidler. Det er svært at overskue, hvad der er nyttigt og hvad, der kan betale sig. GUIDEN65 arbejder via dialog med brugerne, de pårørende og fagpersonerne. Dialogen handler om hvordan hjælpemidlet bidrager til øget livskvalitet.

faldGUIDEN og demensGUIDEN er de første fagområder. Senere udbygges GUIDEN65 til alle velfærds- og sundhedsfaglige områder.

Her er overblik over, hvad der kan hjælpe de over 250.000 ældre borgere, der årligt falder en eller flere gange og de mange der rammes af demens. Vi medtager beskrivelser af både hjælpemidler, velfærdsteknologier og services, der kan støtte mennesker i at leve det liv, de ønsker.

Anmeldelser fra borgerne, pårørende og fagpersonale, der ofte er i kontakt med borgerne, kan give et bredt indblik i, hvordan de forskellige grupper vurderer løsningen. Undersøgelser viser samtidigt, at anmeldelser af et produkt øger troværdigheden og skaber bedre implementering og compliance.

 

GUIDEN65 – faldGUIDEN – demensGUIDEN

GUIDEN65 etablerer sig som en stærk aktør på det danske marked for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Vi bygger bro og skaber dialog mellem kommuner, producenter og slutbrugere. Vi skaber opmærksomhed om hvordan hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger er med til at øge borgernes livskvalitet. faldGUIDEN og demensGUIDEN er de første indsatsområder, senere udbygges GUIDEN65 til at dække alle sundheds- og velfærdsområder.

 

 

På GUIDEN65 kan man som bruger anmelde et hjælpemiddel

Det er enkelt – det tager kun 5 minutter! ★★★★★

Undersøg først om produktet er på GUIDEN65
Skriv navnet i søgefeltet – eller gå på opdagelse via menupunkterne øverst på siden.

Findes produktet på GUIDEN65?
Lige under produktbilledet udfylder du anmeldelsen. Klik på ”Anmeldelser” – og så er du i gang. God fornøjelse.

Findes produktet endnu ikke på GUIDEN65?
Det er nemt at anmelde et nyt hjælpemiddel eller en service – udfyld her. God fornøjelse.

Scroll to Top
Scroll til toppen