Det er sørgeligt men desværre sandt, at en kvart million danskere over 65 falder mindst én gang om året. Det resulterer i, at rigtig mange ældre ender på hospitalet, og det er dyrt for samfundet ─ men ikke mindst har det stor betydning for den enkeltes livskvalitet. En stor del af skylden kan tilskrives den medicin, mange ældre indtager i store doser hver dag.
Et tårnhøjt medicinforbrug får ældre til at falde
I Danmark er forbruget af medicin tårnhøjt: Omkring halvdelen af alle danskere over 75 år tager fem eller flere slags medicin. Der findes et medicinsk behandlingstilbud til de fleste sygdomme, og der bliver hele tiden udviklet ny medicin, så vores forventninger til, hvad sundhedsvæsenet kan præstere, stiger hele tiden.
Når der er så meget fokus på medicin som behandlingsmetode, har vi et problem, for medicin kan have en skadelig effekt hos ældre. Blandt andet er der højere risiko for at falde, hvis man er påvirket af medicin. Og når ældre mennesker falder, ender de ofte på hospitalet. Faktisk skyldes 10 procent af alle indlæggelser på medicinske afdelinger problemer i forbindelse med medicin, og på de geriatriske afdelinger er tallet helt oppe på 40 procent.
De største syndere
For at blive klogere på, hvordan medicinpåvirkning og faldrisiko blandt ældre hænger sammen, har vi her på GUIDEN65 talt med Jens-Ulrik Rosholm, som er overlæge på Geriatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Han er speciallæge i lægemidler og geriatri og arbejder hver dag med undersøgelse og behandling af det skyhøje antal af ældre mennesker, der døjer med svimmelhed, balanceproblemer og har tendens til at falde.
Smertestillende medicin og psykofarmaka
Jens-Ulrik Rosholm fortæller, at rigtig mange lægemidler øger risikoen for faldulykker, men at stærk smertestillende medicin og medicin mod psykiske forstyrrelser er nogle af de største syndere:
“Det er vist talrige gange, at stærk smertestillende medicin og psykofarmaka bidrager til at øge risikoen for fald. De virker nemlig på centralnervesystemet, som er en central spiller i at holde balancen.”
Blodtryksmedicin
Medicin, der påvirker blodtrykket, er også en hyppig årsag til, at ældre bliver svimle, besvimer og falder. Jens Ulrik Rosholm forklarer:
“Hvis dit blodtryk er lavt, kan du opleve at blive svimmel, når du rejser dig hurtigt. Det skyldes, at blodet forlader hjernen og forsvinder ned i benene. Det tager lige nogle sekunder, før blodtrykket kommer op i niveau. I de sekunder kan blodtilførslen til hjernen blive så lille, at man besvimer.”
Vanddrivende medicin
Ifølge Jens-Ulrik Rosholm skal man også være særlig opmærksom på vanddrivende medicin: “Hvis man ikke er omhyggelig med, hvor meget vanddrivende medicin man får, kan man risikere at dehydrere. Hvis kroppen mangler væske, kan man blive svimmel, og det øger risikoen for faldulykker.”
Ældre er særligt udsatte
Ældre tager mere medicin end yngre, og grunden er simpel: med alderen får vi flere sygdomme og skavanker, som kræver medicin og flere vedvarende behandlinger.
Generelt er ældre mennesker mere sårbare og oplever større komplikationer end yngre, når det kommer til medicinpåvirkning. Det skyldes, at der med alderen sker nogle forandringer i kroppen, som kan påvirke både hvordan og hvor længe, medicinen virker i kroppen.
For eksempel bliver leverens og især nyrernes funktion nedsat. Hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen falder. Muskelmassen svinder. Antallet af nerveceller falder. Blodets sammensætning ændrer sig. Regulering af salt- og væskebalancen bliver dårligere. Og så videre. Det er alt sammen med til at gøre, at kroppens evne til at nedbryde og udskille affaldsstoffer og medicin forringes.
Der sker en større påvirkning af hjernen, jo flere lægemidler man får. Og hvis hjernen i forvejen er svækket, så er risikoen for faldulykker større ─ Jens-Ulrik Rosholm
Med alderen kan man blive ekstra følsom over for visse typer medicin. Det betyder, at man som ældre får den samme virkning af sin medicin med en mindre dosis. Det kan også medføre, at man får flere bivirkninger ved medicinen, på trods af at man har taget den i flere år.
Jens-Ulrik Rosholm siger: “Som ældre bliver du lettere påvirket af lægemidler. Hvis du for eksempel er kognitivt svækket, har du mindre at stå imod med, hvis dit nervesystem bliver påvirket ─ for eksempel af psykofarmaka eller stærk smertestillende medicin.”
Flere lægemidler samtidig øger risikoen for fald
På grund af de mange sygdomme, der opstår med alderen, vil man som ældre ofte blive udsat for polyfarmaci ─ det vil sige brug af fem eller flere lægemidler samtidig.
Omkring 50 procent af de ældre over 75 år tager fem eller flere slags medicin samtidig. Når de forskellige slags lægemidler blandes, påvirker de hinanden, og det kan give alvorlige bivirkninger:
“Der sker en større påvirkning af hjernen, jo flere lægemidler man får. Og hvis hjernen i forvejen er svækket, så er risikoen for faldulykker større,” siger Jens-Ulrik Rosholm.
Medicingennemgang og -kontrol er ressourcekrævende
Selv om der er tegn på, at nogle lægemidler øger risikoen for fald, er mængden af receptmedicin til ældre steget betydeligt i løbet af de sidste ti år. Det er et kæmpe problem, men ifølge Jens-Ulrik Rosholm er de praktiserende læger meget opmærksomme på det. De har blandt andet fokus på grundig medicingennemgang, og de laver årskontroller.
“Men det er jo ikke noget, man bare lige gør,” siger Jens-Ulrik Rosholm og uddyber: “Det er ressourcekrævende at sætte sig ned og lave en ordentlig medicingennemgang.”
Medicingennemgang er en omfattende proces, og det stiller krav til et samarbejde mellem flere faggrupper. Derudover havner lægerne ofte i et dilemma, når det kommer til at give patienter medicin, fordi de konstant skal afveje fordele og ulemper. Jens-Ulrik Rosholm siger:
“Hvis en patient er svært angstpræget eller deprimeret, kan han få antidepressiv medicin. Så får han det måske godt, hvad humøret angår, men hvordan med bivirkninger? Eller hvis en patient har meget ondt, kan vi give ham noget smertestillende, men så øger vi også risikoen for dårligere balance og fald. Hvad er det vigtigste? At patienten undgår smerter, eller at han er mindre svimmel? Der er ustandseligt valg, som skal træffes. Det er hele tiden en afvejning af, hvad der er det rigtige at gøre.”
Der arbejdes på højtryk for at finde en løsning
Ifølge Jens-Ulrik Rosholm arbejder man hårdt på at løse problemerne ─ blandt andet ved at afholde kurser for læger om medicin. Han fortæller, at der desuden findes lister, der forklarer, hvilke typer medicin man som læge skal være særligt opmærksom på i forhold til faldrisiko.
Derudover forklarer han, at der arbejdes på at udvikle computerstøtteprogrammer, som advarer om medicinbrug til ældre, og han uddyber: “Programmerne skal fungere som en beslutningsstøtte i forhold til, om patienten skal have medicinen eller ej.”
Problemet er komplekst
På Geriatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital, hvor Jens-Ulrik Rosholm er overlæge, får de ofte henvist patienter til deres faldklinik. Noget af det, de ofte tager fat på, er de ældres medicinforbrug. Han forklarer, at en af de hurtigste, nemmeste og billigste måder at reducere fald blandt ældre på, er ved at skære ned på deres forbrug af nervemedicin. “Men det er ikke helt problemfrit”, siger han og fortsætter:
“Rigtig mange ældre er bekymrede for at opgive deres behandling med nervemedicin, og det er klart: Hvis man i mange år har levet med angst, søvnproblemer eller lignende, og man endelig har fundet noget medicin, der hjælper, så har man ikke lyst til at opgive det. Desuden skal mange aftrappes over lang tid for at undgå abstinenser. Det er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden.”
Ifølge Jens-Ulrik Rosholm er man på sundhedsområdet meget opsat på at finde en slags medicin, der har en gavnlig effekt i forhold til psykisk sygdom, og som ikke øger risikoen for fald, men opgaven er ikke løst endnu.
Dog fortæller han, at man arbejder med stoffet Melatonin, som er et naturligt stof, der bruges i sovemedicin: “Det har ret få bivirkninger, men det er heller ikke helt så effektivt som almindelig sovemedicin. Men det er en af de måder, man kan prøve at undgå bivirkninger”.
Systemet mangler ressourcer
Inden for sundhedsvæsenet er der meget debat om, hvorvidt det er en god idé at behandle psykisk sygdom med psykofarmaka. Fordi det netop har så mange bivirkninger hos de ældre, er det, ifølge Jens-Ulrik Rosholm, måske ikke den bedste løsning, men problemet er, at der ikke altid ikke findes optimale alternativer.
Mange læger vil gerne behandle med samtaleterapi og skabe bedre foranstaltninger, men det kan ikke altid lade sig gøre, fordi det kræver ressourcer, som de ikke har.
Hvad kan du selv gøre?
Der er altså store problemer forbundet med medicinbehandling blandt ældre. De medicinske afdelinger på sygehusene er i dag så pressede af ældre patienter, at afdelingerne meget ofte kører med overbelægning. Og der kommer flere og flere ældre. Der er en forventning om, at antallet af ældre over 75 vil stige med 36 procent frem mod 2025. Derfor er det vigtigt, at vi sætter ind i kampen mod faldulykker og forebygger dér, hvor vi kan.
Du kan selv mindske risikoen for, at du eller dine nærmeste kommer ud for en faldulykke. Et godt råd fra Jens-Ulrik Rosholm lyder:
“Tal med din egen læge og få medicinen gennemgået. Det er vigtigt, at du informerer lægen om al den medicin, du tager ─ også håndkøbsmedicin. Og du må aldrig begynde at eksperimentere selv. Hvis noget skal reguleres, skal det altid ske i samarbejde med lægen.”
Er du glemsom, er der også hjælp at hente
Som ældre er din hukommelse måske ikke, hvad den har været. Måske har du svært ved at huske at tage din medicin korrekt. Og det er der ikke så meget at sige til, hvis du skal tage flere forskellige piller mange gange i døgnet. Men det kan give store problemer, hvis du enten glemmer at tage medicinen eller kommer til at tage for meget.
Her får du nogle idéer til, hvad du kan gøre for at sikre, at du tager din medicin rigtigt:
- Med en doseringsæske kan du holde styr på medicinen. Mange af de æsker, du kan få, indeholder en æske for hver dag, og disse er inddelt i fire rum: morgen, middag, aften og nat. Du kan for eksempel købe en doseringsæske på Webapoteket.
- Tal med lægen eller apoteket om muligheden for at få depotpræparater. Det er piller, som langsomt afgiver virkningsstoffet over længere tid. På den måde kan du slippe for at tage medicinen flere gange dagligt.
- Med dosispakket medicin kan du få apoteket til at pakke dine piller i poser til morgen, middag, aften og nat. Det giver dig et bedre overblik over dine piller.
- Du kan også hente appen Medicinhusker til din mobiltelefon eller tablet, der minder dig om, når du skal tage din medicin. Når du har hentet app’en og oprettet en bruger, kan du tilføje medicin til medicinlisten. Hvis du indtaster et tidspunkt for, hvornår du skal tage medicinen, vil app’en sende dig en påmindelse, når det er tid til at tage den. Det er desuden muligt at lave flere brugere, så du for eksempel kan hjælpe din ægtefælle med at huske medicinen. App’en har en kalender, som giver dig overblik over dit daglige medicinforbrug. Her kan du også se, om du har taget din medicin korrekt. Læs om Medicinhusker her.
Vil du vide mere?
I denne artikel har vi sat fokus på faldulykker som følge af medicinpåvirkning. Derudover har du fået nogle gode råd til at holde styr på din medicin, så du sikrer dig, at du tager den korrekt ─ og dermed nedsætter risikoen for at falde.
Hvis du har lyst til at læse mere om, hvad du ellers kan gøre for at komme fald i forkøbet, kan du for eksempel læse denne artikel: Vær aktiv og undgå fald
KILDER:
Når de gamle tager for meget medicin
Den gamle medicinbruger
Hvad sker er med medicinen i kroppen?
Polyfarmaci