Forebyggelse og udskydning af demens

Ældre mand og kvinde

Der er endnu ikke nogen helbredelse for demens. Men den gode nyhed er, at forebyggelse og udskydning af demens er muligt – i op til to-trediedel af alle tilfælde. Vi ser på, hvad forebyggelse og udskydning af demens involverer.

1. INDLEDNING

Det skal indledningsvis nævnes, at denne oversigtsartikel ifølge sagens natur er af generel karakter. Den udgiver sig ikke for at være lægelig rådgivning og overflødiggør på ingen måde en samtale med din læge, med plejepersonale og andre sagkyndige – eller din familie!

Vi vil derfer ikke ikke fokusere på diagnosticering, sygdomstegn, sygdomsforløb, specifikke problemer som kan opstå, særlige forholdsregler man bør træffe, eller hvordan éns omgivelser påvirkes. Mange af disse aspekter vil blive behandlet i en anden, tilsvarende oversigtsartikel.

Vi vil heller ikke gå i detaljer med hver enkelt livsstil-faktor. Vi dækker det, vi mener, de fleste mennesker har brug for at vide, og henviser de ‘nysgerrige’ til specialartikler, som du kan finde i slutningen af denne artikel. Der er også megen information om demens at hente hos de organisationer i Danmark, som vi også henviser til i slutningen af artiklen.

Få fakta om demens

Demens er mange ting.

Den mest almindelige form er Alzheimer’s (60-70% af demensramte). Andre former inkluderer Lewy’s Body  demens (20%), vaskulær demens (10%) , samt FTD (fronto-temporal demens, som påvirker både hukommelse og personlighed allerede fra 45-60 års alderen).

Hjernens nedtur starter allerede sidst i 20erne.

Fra 40-års alderen bliver hjernen ca. 5% mindre for hvert tiår. Uha, det er 15-20%, når man er 70.

Demens er en alders-relateret sygdom. Mellem 5-8% af personer over 60 år har demens, mens 50% over 80 år har sygdommen. Man er dog ret sikker på, at demens ikke er en naturlig konsekvens af at blive ældre!

At demens ikke er en naturlig konsekvens af at blive ældre betyder, at det ikke er givet, at man får sygdommen, når man bliver ældre. Hvorfor nogle får sygdommen, og andre ikke gør det, ved man ikke med sikkerhed. Én ting ved man dog: Din livsstil spiller en meget stor rolle. Faktisk er vore gener kun i 5% af demens-tilfældene ansvarlige for familierelateret udvikling af sygdommen.

Demens i Danmark

– Hver 3. time konstateres et nyt demens-tilfælde i Danmark. Mellem 70.000 og 90.000 mennesker i Danmark har en demenssygdom, og op mod 400.000 familiemedlemmer berøres heraf
– Det forventes, at antallet af demensramte fordobles i de næste 20 år. Det er med andre ord et omfattende samfundsproblem, både set fra den enkeltes perspektiv og set i det store perspektiv
– Kvinder udgør ca. 70% af alle demenstilfælde
– Livsforløbet er begrænset til 8-10 år efter Alzheimer’s er diagnostiseret

2. DEMENS – HVAD NU?

Det er vanskeligt at skelne mellem demens i det tidlige stadie og den glemsomhed, vi alle kender: Hvor er mine bilnøgler? Hvilken aftale? Hvad er det nu hun hedder? Hvor var det, jeg mødte ham?

I en travl og ofte distraheret hverdag er det helt normalt, at vi glemmer mange ting, små som store. Men når glemsomheden omfatter orienteringsproblemer, evnen til at genkende personer, vanskelighed ved at udføre aktiviteter, vi var vant til (pengesager, følge en opskrift, m.v.) er der grund til bekymring. Din læge vil være i stand til at fastslå, om du har demens og i hvilken grad.

Det er en livsændrende situation at blive diagnosticeret med demens/Alzheimer’s. Frygten for den “totale formørkelse” er den umiddelbare reaktion. Vi har alle set og hørt om sådanne tilfælde, og vi frygter at ende som dem. Det gælder naturligvis også den demensramte persons familie.

Men man kan lære at leve med demens. Man har jo heller ikke noget valg. Og dog!

Der er mange ting man kan gøre for at mildne og udskyde symptomerne og forbedre det, som ligner en håbløs situation..

De 5 vigtigste faktorer der påvirker demens – og som vi kan påvirke

Nedenfor omtaler vi de fem vigtigste faktorer i håndteringen af demens. Vi kalder dem “de vigtigste,” fordi det drejer sig om områder, vi alle kan – og vel at mærke nemt kan – gøre noget ved. Du vil blive overrasket. Skriv dem bag øret.

  • Kost
  • Motion
  • Hørelse
  • Søvn
  • Sex og intimitet

Til slut nævner vi kort andre livsstil-emner, man skal lægge mærke til. Det drejer sig om bevidsthed, Alzheimer’s test, blodtryk, væskebalance, og forurening. Flere emner er undervejs, så vend tilbage til denne artikel i fremtiden.

3. LIVSSTIL FAKTORER

Vi bør alle satse på så sund en levestil som muligt.
Hvis du ikke tidligere har været motiveret til at ændre dine vaner (eller har haft disciplinen – den kender vi alle), så er demens-diagnosen en nødvendig grund til at starte – med det samme!

Sund levestil er ikke kun for sunde personer. Det er for alle. Også mennesker med demens.

Kost

Kost og demens hænger sammen. Når vi taler om sund kost, tænker vi normalt mere på vores generelle sundhed og velvære. Men ny forskning viser, hvor opmærksomme vi bør være på vigtigheden af kost for demens og Alzheimer’s.

Listen er af gode råd er lang. Men hvad ved vi egentlig om, hvad der er godt for hjernens sundhed og funktion. En af de generelt mest anbefalede kostplaner er Middelhavs kostplanen. Den indeholder de kostgrupper, som beskrives her. De kaldes ofte “smart kost,” og de bør indgå i din kostplan, hvis du vil øge chancen for at udskyde eller forhindre demens og Alzheimer’s.

De top-3 vigtigste råd:

– En sund hjerne starter med morgenmaden

Studier har fastslået, at morgenmad forbedrer kort-tidshukommelse og opmærksomhed. Studerende, som spiser morgenmad hver dag, scorer bedre på tests end de, som ikke gør. Sund morgenmad inkluderer fuldkornsprodukter (med højt fiberindhold) mejeriprodukter (med calcium), og frugt/appelsinjuice (med C-vitamin).

– Fisk er rigtig hjerneføde
Fede fisk som laks, ørred, tun, makrel, og sardiner indeholder omega-3 fedtsyrer og DHA, som vides at være helt essentielle for hjernens sundhed og hukommelsen. En kost, som inkluderer fede fisk to gange om ugen, er sat i forbindelse med lavere risiko for Alzheimer’s, demens og en general aftagende hjernefunktion.

– Blåbær er en superstar i kostgrupperne

Utallige dyreforsøg har vist, at blåbær beskytter hjernen mod skader forvoldt af frie radikaler. Polyfenoler beskytter/forhindrer imod inflammation er i kroppen, og mindsker beskadigelser af vores DNA. De giver en positiv effekt på alders-betingede lidelser som Alzheimer’s og demens. Forsøg med har vist, at rotter, som får blåbær, har en kognitiv funktion svarende til meget yngre rotter.

Tre andre vigtige råd om kosten:

– Gør avocados og fuldkorn til en fast del af kosten

Alle vores organer er afhængige af en rigelig blodtilstrømning, men det er især vigtigt for hjertet og hjernens funktion. En kost, som indeholder avocados, sænker det skadelige L-kolesterol i blodet. L-kolesterol er ansvarlig for opbygning af plak og den deraf følgende nedsatte blodgennemstrømning og, på sigt, demens. Frugter er ligeledes vigtige.

Spis rigeligt med fuldkornsprodukter. Der er vigtige B6 og B12 vitaminer i fuldkorn, som hjernen har brug for. Men stop ikke ved fuldkornsbrød. Quinoa og couscous er gode erstatninger for ris.

– En daglig dosis af chokolade og nødder

Det vil glæde alle slikmunde at høre, at mørk chokolade har en kraftig antioxiderende virkning. Antioxiderende stoffer forhindrer den skadelige virkning af frie radikaler i kroppen og hjernen. Chokolade indeholder også stimulerende kaffein.

Nødder og frø er gode kilder af vitamin E, som også har antioxiderende virkning. Inkluder mandler, valnødder, cashews, pecan-nødder, flaxfrø, og pistachios i kosten. Forskningen viser, at disse grupper beskytter mod nedsat kognitive funktioner og demens. De er den perfekte snack om formiddagen eller eftermiddagen.

– Glem ikke at drikke – vand!

Vi tænker ofte slet ikke over, at vand er en af de vigtigste ingredienser for et sundt liv. Faktisk kan vigtigheden af vand for både den legemlige sundhed og for hjernes funktioner ikke fremhæves nok. De fleste ved, man kan overleve uden kost i længere tid – så længe man får vand.

Vand er kritisk for alle kroppens biologiske funktioner og uvurderlig for hjernens funktion.

Tommelfingerreglen er: Hvis man er tørstig, har man allerede vandmangel!

Drik 8 glas om dagen. Det er ikke nær så meget som det lyder til, og det er vigtigt. Se “Demens eller ej” artiklen til slut – og undgå en alvorlig forskrækkelse!

Middelhavs- kostplanen

Så lad os være praktiske: Givet alle disse råd, hvilken kostplan skal du følge for at kunne beskytte – og måske forbedre – din hjerne? Svaret fra de fleste forskere er: Middelhavs-kostplanen

Der er en stigende dokumentation for, at Middelhavs-kostplanen og demens er knyttet nært sammen.
Middelhavs-kosten indeholder alle de ingredienser, som vi nu med stor sikkerhed ved, er af betydning for vores generelle sundhed, hjerte/kar funktioner, og så videre. Der er en stadig strøm af artikler, som viser vigtigheden af disse ingredienserne for hukommelse og nedsatte hjernefunktioner som demens og Alzheimer’s

4. MOTION

Motion giver yngre hjerner! Det lyder som sød musik, men passer det?.
Homo sapiens udviklede sig over et par millioner år til et liv med fysisk aktivtet. Men et liv med motion er på vej ud, og prisen for vor tids relativt siddestillende livsstil er høj. Men der er håb – hvis vi motionerer igen.

For første gang nogensinde har yngre generationer en kortere levetid end deres forældre!
— Prof. Charles Hillman/Northeastern University i Boston

Det er først fornyligt, at teknologien er god nok til at forklare, hvorfor hjernen fungerer bedre, når vi motionerer. Nedenfor gengives de vigtigste konklusioner fra en fascinerende artikel om dennne udvikling.

Hvorfor er motion så godt?

Hjerneceller (neuronerne) kommunikerer ved elektriske impulser. Når de arbejder synkront, er det ligesom tilskuerne til en fodboldkamp, som jubler samtidig, når der scores. Vi kalder disse synkrone pulseringer hjernebølger.

Lav-frekvente hjernebølger er karakteristiske rutinemæssige aktiviteter. Høj-frekvente bølger er aktive, når vi er vågne, og mentalt engageret i aktiviteter som at huske, fokusere, og behandle informationer.

Motion aktiverer hjernebølgerne ved blandt andet at forsyne hjernen med mere energi og næring. Det hjælper hjernen til at opbygge flere neurotransmittere, dvs flere hjernecelle-forbindelser, i netop de regioner af hjernen, som er ansvarlige for kognitive funktioner (hukommelse, koncentration, multi-tasking, og behandling af sanseindtryk).

Det er denne fornyelse og foryngelse af hjernen, som er så vigtig. Disse ændringer kommer efter blot nogle uger med motion.

Er motion den magiske løsning?

Der er næppe nogen magisk løsning, men der er al mulig grund til at inkludere motion i din livsstil. Vores almindelige sundhed, og i høj grad vores mentale sundhed, afhænger af, om vi motionerer eller ej. Man kan samtidig regne med, at motion løser mange andre sundhedsproblemer – og, vel at mærke, løses uden brug af medicin.

Og hvis det med motion ikke lyder så tiltrækkende, eller hvis årene med aktiv sport er forbi, så skal du huske, at motion ikke behøver at være på et løbebånd. Som en aerobisk motion rangerer sex på niveau med en 3 km, rask gåtur. Læs om det i artiklen “Sex eller ej” nedenfor.

5. HØRELSE – og nedsat hørelse

Det anslås, at tre-fjerdedele af alle mennesker over 70 år har en vis grad af nedsat hørelse. Det anser de fleste for at være en naturlig konsekvens af at blive ældre – ligesom gråt hår og rynker. Og det er korrekt, MEN det er samtidig en af de nemmeste ting at tage kontrol over – og løse.

Vi er sjældent selv klar over, at vores hørelse er nedsat. Det kan illustreres med den simple kendsgerning, at hvis man ikke hører dørklokken, ved man ikke, om det er fordi, der ikke er nogen, som ringer på døren, eller om det er fordi, man rent faktisk ikke kan høre dørklokken. Det er med andre ord personerne i éns omgivelser, som først bliver opmærksomme på, at vi ikke kan høre!

Hvis man ikke hører dørklokken, ved man ikke, om det er fordi, man rent faktisk ikke kan høre  den, eller om det er fordi, der ikke er nogen, som ringer på døren!

Hvad er nedsat hørelse?

Hørelse udtrykkes i decibels (faktisk: lydstyrke). Man taler om nedsat hørelse, når man har et tab på mindst 25 decibels – den almindeligt anerkendte, men noget arbitrære grænse.

Løsningen på dette (normale) problem er enkel: Få et høreapparat. Trods den avancerede teknologi inden for høreapparater og de store livskvalitets-fordele ved at bruge dem, er det overraskende at kun 14% af den voksne befolkning bruger dem.

Det er selvfølgelig en individuel beslutning, men der er al grund til at revurdere den.

Alarmerende forskningsresultater

Ny forskning viser nemlig, at nedsat hørelse er en af de vigtigste faktorer i udviklingen af demens og Alzheimer’s. Det er i sig selv alarmerende, men det værste er, at nedsat kognitive funktion indtræffer ved selv en meget beskeden nedsat hørelse!

Allerede for ti år siden blev påvist, at der var en klar, “lineær” sammenhæng mellem nedsat hørelse og den grad af demens, som 10% af testpersonerne udviklede. I 2017 konkluderede et ekspertpanel (The Lancet), at af alle de faktorer, som kan forhindre eller udskyde udviklingen af demens, er nedsat hørelsen den vigtigste med mere end 9% af alle diagnoserne.

“. . . af alle de faktorer, som kan forhindre eller udskyde udviklingen af demens, er nedsat hørelsen den vigtigste.”

Dette blev støttet af resultater fra to helt nye universitets-undersøgelser, som viste, at tab af hørelse helt ned til få decibel medførte nedsatte kognitive funktioner. Det var en stor overraskelse, at nedsat kognitive funktioner kunne konstateres selv ved et meget lille tab af hørelse.

Hvad er forklaringen?

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nedsat hørelse over en længere periode kan forringe kognitiv kapacitet. Noget tyder dog på, at det er fordi øret sender uklare og ukomplette informationer til hjernenbarken i panden, som er center for fornuft, beslutningstagning, og hukommelse.

En anden forklaring kan være, at høretab medfører en atrofi i hjernevævet hvis det ikke “blive brugt.” Dette hænger også sammen med at personer med nedsat hørelse har færre (eller ingen) sociale aktiviteter, hvilket i sig selv er en risiko for demens.

Tag aktion – få en høreprøve
Få lavet en høreprøve

Den enkleste og måske mest effektive måde at mindske risikoen for eller udskyde udviklingen af demens er at have så god hørelse som mulig.

Vi kan ikke gøre meget ved det faktum, at vi hører mindre godt i takt med at vi bliver ældre, men der er ingen undskyldning for ikke a kompensere for denne udvikling ved (1) at blive testet for nedsat hørelse og (2) at få høreapparat’ hvis hørelsen er blot en smule nedsat.

Gør det nu! Nedsat hørelse starter tidligt og bliver aldrig bedre af sig selv. Selv børn og unge kan have en mindre grad af hørenedsættelse. Hvis du er i 40-50 års alderen, bør du få din læge til at foretage en screening – NU!

Det tager kun et par minutter.

Note:
Hørelse udtrykkes i decibel (dB). Normal samtale har et decibel niveau på ca. 60; dit TV (normal lydstyrke) har ca. 70 dB.
Vi kan sjældent høre noget under 10 dB, og hvad vi normalt kalder “meget højt” er ca. 100 dB. Et jetfly under takeoff har ca. 120 dB . . . og en rock koncert ca. 130 dB

6. SØVN – FÅR DU NOK?

Jo mere vi lærer om søvn, jo mere bliver vi opmærksomme på vigtigheden af dens indflydelse på vore hjerne.
Og det er nu fastslået, at hvis vi ikke får nok uafbrudt søvn, øges risikoen for Alzheimer’s. Og nu ved vi hvorfor. Og det er ikke godt nyt i lyset af, at søvnproblemer er meget almindelige – især blandt ældre. Og bild dig ikke ind, at du kan kompensere for to-tre timers for lidt søvn ved at tage en eftermiddagslur.

. . . hvis vi ikke får nok uafbrudt søvn, øges risikoen for Alzheimer’s.

Et par ord om søvn

Som bekendt gennemgår vi flere faser af søvn hver nat. Først kommer den lette søvn, derefter den dybe søvn, og til sidst kommer drømmefasen, den såkaldte REM fase (Rapid Eye Movement) – ofte lige inden vi vågner.

Det nye er, at vi nu ved, at blodtilførslen til hjernen i den dybe søvn (den “slukkede periode”) er meget lille, fordi behovet for energi er meget lille. Det muliggør, at den væske, som flyder ind i og omgiver hjernen i dagens løb, kan flyde ud af hjernen igen – og, her er det vigtige: tage toxiner, som har samlet sig, med. Disse langsomme ud-strømninger af hjernevæsken finder kun sted, mens vi er i dyb søvn.

Og det er netop ophobningen af toxiner (amyloider), som kan medføre demens/Alzheimer’s.

Vi hører tit og ofte, hvor vigtig en god nattesøvn er for vores helbred, gode humør, kognitive funktioner (først og fremmest hukommelse), og vores daglige produktivitet. Og det er altsammen rigtigt. “Vi kan sove, når vi bliver gamle,” siger mange unge/yngre mennesker i deres travle hverdag. Hvis det var sandt (bad news: Det er det ikke!), ville det ikke være så galt.

Og hvis det kun var energi og velværet, som blev anfægtet af manglende søvn, ville det heller ikke være så galt med et par timer mindre . . . men med de nyeste forskningsresultater, er der grund til at fremhæve det igen: 7-8 timers søvn om natten er vejen til god hjernesundhed. Der er ingen genvej til den dybe søvn. Man kan ikke afkorte eller skippe den lette Fase 1.

Moralen er: Problemet med for lidt søvn er ikke tabt produktivitet, dårligt humør, nedsat energi, evnen til at være på mærkerne . . . Alt det er midlertidigt og kan overkommes. At øge risikoen for Alzheimer’s er en helt anden sag.

Sov godt!

7. SEX OG INTIMITET

Der er mange myter omkring sex i relation til at blive ældre. En af de mest hårdnakkede fordomme er, at sex kun er for de unge og raske. Sex og ældre er – trods vores formodede frisind – stadig et tabuområde.

Alle mennesker oplever en gradvis nedgang i seksuel aktivitet i takt med, at vi ældes. Men da sex ikke er begrænset til at få børn, betyder det, at ældre mennsker kan have at langt, aktivt sexliv. Undersøgelser viser da også, at mere end halvdelen af mennesker mellem 50 og 80 år er glade for deres sexliv, og de fleste – men især kvinder – siger endda, det er bedre, end da de var unge.

Sexlivet ændrer sig med tiden

Sex og intimitet er både identitetsbevarende og sundt for alle forhold. Derfor er det vigtigt at være forberedt på de ændringer, man vil opleve, når man bliver ældre, og især hvis en af parterne rammes af demens.

Seksualitet er ikke kun et spørgsmål om at have samleje, og sex er ikke lige vigtig for alle mennesker. Intime forhold kan tage mange forskellige og med tiden helt nye former. De kan omfatte berøring, nærhed, og aktiviter, som er udtryk for fællesskab og tryghed – former man ikke tidligere ville have anset for sex. Derfor er det primære råd at være åben overfor, hvad intimitet betyder og fokusere på alle de ting, som giver tilfredsstillelse i forholdet.

Lysten til og behovet for sex hos demensramte personer har derfor det samme brede spektrum af intensitet som i alle grupper, det være sig unge, ældre, mænd, kvinder, sociale statusgrupper, osv.

Men der kan opstå problemer, og jo bedre man er forberedt, jo nemmere er det at gå ændringerne i møde og tilpasse sig dem. Disse aspekter er behandlet i tre separate artikler (se til slut af denne artikel) og vil ikke blive diskuteret her. Vores fokus er derimod:

Skal man, eller skal man ikke – have sex?

Sex er noget, som langsomt bliver skubbet i baggrunden, når man bliver ældre – og det gælder især, hvis man har demens.
Spørgsmålet er derfor . . . er det en god ide at opgive sex?

Der er mange fysiske/fysiologiske fordele ved at have sex. Mennesker, som har sex regelmæssigt, har et bedre liv . . . fysisk og mentalt, nu og i fremtiden. Her er en oversigt over de vigtigste, kendte fordele ved at have sex – ud over at have det for fornøjelsens skyld.

– Sex er godt for hukommelsen.

Det er bevist, at sex fremmer hukommelsen i personer mellem 50 og 89 år. Det vides ikke hvorfor, men motion menes at spille en vigtig rolle (læs artiklen om sex motion). Faktisk kan man idag påvise en forbindelse mellem sex og dannelsen af nye hjerneceller. Personer over 50 med et aktivt sexliv, er klart bedre i stand til at huske telefonnumre, løse matematikproblemer, m.v.

– Sex styrker immunsystemet.

Regelmæssig sex hæver kroppens immunglobulin, som er vigtig for bekæmpelsen af infektioner. Det er påvist, at personer (unge i dette tilfælde), som havde sex to gange eller mere om ugen, havde et markant højere indhold af antistoffer i deres spyt end de, som havde sex mindre ofte. Sex reducerer også de stress hormoner, som kroppen producerer.

– Sex er en vigtig faktor imod depressioner

Sex er kilden til et godt forhold, men sex, og især orgasmen, udløser et højt niveau af endorfiner og oxytocin. Kvinder får tilmed et ekstra højt østrogen indhold, som er godt for sundheden. Disse og andre hormoner dulmer smerter (hovedpine/migræne, ryg- og bensmerter). De er en hjælp mod artritis, og det er vist, at sexuelt aktive personer bruger mindre medicin.

Men der er mere godt nyt:

– Sex beskytter mod hjertesygdomme.

Forskningen viser, at personer, som har sex mere end én gang om måneden, får/har færre hjertesygdomme end mindre aktive personer. En af grundene er, at man får motion.

Hjertet er en muskel, som har brug for at blive trænet. Kroppen forbrænder ca 5 kalorier per minut ved at dyrke sex. Det er næste lige så meget som 100 meter rask gang. Det vil sige, at en halv times sex svarer til 3 km rask gang. Samtidig optager kroppen mere ilt, og blodtrykket falder. Med andre ord: Hvis vejret er for dårligt til en gåtur, så . . .

– Bedre søvn er et uomtvisteligt resultat af sex (med eller uden orgasme). En lang række vigtige hormoner udløses og får én til at slappe af og falde i søvn hurtigere. Det gælder især for mænd – noget de fleste kvinder kan bevidne uden at være videnskabsmænd. Søvn er tillige kritisk for mental sundhed, hukommelse, og hjernens andre funktioner.

– Prostata-sundhed er ofte nævnt som et resultat af sexuel aktivitet (med orgasme). Man er ikke helt sikker på hvorfor . . . men virkningen er vigtigere end årsagen.

– Sex holder vægten nede. Om det er fordi, sex gør én tyndere, eller fordi tyndere mennesker har mere sex, vises ikke. Men uanset hvad grunden er, er det jo en god “bivirkning.”

Så svaret på spørgsmålet ovenfor er derfor: Nej! Det er ikke en godt idé at opgive at have sex – vel at mærke hvis man er i stand til det, og omstændighederne er rigtige.

Sammenfattende vil forskere inden for mange felter sige, at hvis sex i sig selv ikker er en god nok grund til at dyrke det regelmæssigt, så er alle de nævnte fordele det i hvert fald.

Bemærk: De ovenfor nævnte fordele er generelle og vil ikke opleves af alle. Anbefalingerne her er ikke udtryk for lægelig rådgivning. Tal med din læge om det er sundt for dig at dyrke sex.

8. ANDRE LIVSSTILFAKTORER

Afslutningsvis vil vi ganske kort nævne nogle af de faktorer som, ud over de ovenfor nævnte, spiller en rolle for vores helbred, og som derfor er vigtige for en demensramt person at vre bekendt med.

Hvis du vil vide mere om demens i relation til de specialemner, vi omtaler nedenfor, kan du finde artikler til slut i artiklen om netop det pågældende emne.

Rygning

Som bekendt er rygning en risikofaktor for hjertesygdomme, diabetes, hjerneblødning, og forjet blodtryk. Men vi tænker sjældent over, at rygning kan indskrænke hjernen og dens funktion, forringe hukommelsen og fordoble risikoen for dementia, including Alzheimer’s.

Alzheimer’s test

Det er ikke en nem beslutning om man vil/skal eller ikke vil/skal blive testet for demens/Alzheimer’s inden sygdommen manifesterer sig. Det vil altid være en individuel beslutning og altid præget af mange faktorer. De, som taler for at blive testet, føler, at det giver dem tid og mulighed for at tilpasse sig og forberede sig på det uundgåelige. De, som taler imod at blive testet, føler, at når man ikke kan gøre noget ved det, er der ingen grund til at ødelægge tilværelsen indtil sygdommen manifesterer sig. Tal under alle omstændigheder med ægtefælle/familie – de skal også leve med beslutningen, uanset hvad den er.

Blodtryk

Mange af os lever med forhøjet blodtryk. Det belaster hjertet, men det spiller også en rolle i blodforsyningen til hjernen. Rækken af faktorer, som forårsager høj blodtryk er for mange til at blive omtalt her. Da de også er meget individuelle, er det bedst, at diskutere hele din sundhedsprofil med din læge, og derudfra beslutte hvilke forholdsregler, du skal tage.

Forurening

Det mest foruroligende ved forurening (især partikel forurening i luften) er, at vi – bortset fra meget små tiltag i hverdagen – ikke kan beskytte os imod den. Den er lokal, national og international. Forurening respekterer ingen grænser. Og vi vil leve med den i mange år endnu. Så der er kun én ting at gøre: At satse på de ting vi selv er herre over – det vil sige de ting vi har nævnt i denne artikel.

Væskebalance

Vi glemmer stort set altid, at vi skal vedligeholde vores væskebalance ved at drikke mindst 4-8 glas vand om dagen. Det lyder af meget, men det er nemt, når man gør det til en vane . . . og det er uhyre vigtigt. Kroppen reagerer på en meget fintfølende måde på vandmangel (dehydrering), og nogle af dem kan have stor indflydelse på vores hjernes event til at fungere – se for eksempel artiklen om væskebalance (og forbigående amnesia) – en situation ingen ønsker at opleve.

9. AFLSUTTENDE BEMÆRKNINGER

Vi vil slutte med to aspekter, som sjældent tiltrækker sig opmærksomhed.

Det ene er hele ideen om vores bevidsthed. Det er uhyre vigtigt at forstå, at en demensperson ikke har ændret sig på det fundamentale plan fra den person de altid var. Det der har ændret sig, er at hjernen har en nedsat funktionsevne. Svaret på spørgsmålet “Er der nogen hjemme?” bagved den tilsyneladende tomme skal, er et utvetydigt “Ja!” Læs den tankevækkende artikel “Er der nogen hjemme?” (se nedenfor).

Det andet aspekt er det næsten desparate spørgsmål om “Kan man forbedre hukommelsen?” Svaret her er også “Ja!” Læs om dette fascinerende emne her.

10. NYTTIGE ORGANISATIONER I DANMARK

Og til allersidst: Her er kontakter til organisationer, som er nyttige at kontakte, hvis du har spørgsmål af mere specifik karakter, end hvad vi har dækket i denne oversigt.

DemensLiv; AlzheimerforeningenSEXefter50 websideVidenscenter for demens

11. REFERENCER

Alle de ovenstående emner er uddybet i artikler, som du kan finde i GUIDEN65’s  artikel arkiv.

12. KILDER

Hjerne sundhedLancet (2017) artikel og ny universitetsforskning om hørelseSøvn og Alzherimer’s

  • Brugervenlighed
  • Instruktion
  • Opstart
  • Design
  • Holdbarhed
  • Service
  • Pris/kvalitet
  • Øget selvstændighed
  • Øget livskvalitet
Brugeranmeldelse
  • Brugervenlighed
    Sending

    Hvor let er hjælpemidlet at bruge? (1 stjerne er dårligst, 5 stjerner er bedst)
  • Instruktion
    Sending

    Hvor god er den instruktion, du har fået? F.eks. gennem brugermanualen, videovejledning, mundtlig instruktion m.m.
  • Opstart
    Sending

    Hvor let er det at starte med at bruge hjælpemidlet?
  • Design
    Sending

    Kan du lide udseendet?
  • Holdbarhed
    Sending

    Bliver det hurtigt slidt, eller går det nemt i stykker?
  • Service
    Sending

    Er det nemt nok at få hjælp, hvis der opstår problemer med hjælpemidlet?
  • Pris/kvalitet
    Sending

    Stemmer hjælpemidlets kvalitet overens med det, du betalte for det?
  • Øget selvstændighed
    Sending

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til mere selvstændighed?
  • Øget livskvalitet
    Sending

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til at øge livskvalitet?
Kommentarbedømmelse 0 (0 anmeldelser)
Scroll til toppen