Sådan påvirker demens vores sanser

Demens berøring sanser

”Demens – det er da bare noget med, at man husker dårligt!”

Mange opfatter demens som en sygdom, der kun påvirker hukommelsen. Men hvis man har demens tæt på livet, ved man, at demens påvirker en række aspekter. For selv om demens ganske rigtigt ofte viser sig som tab eller forringelse af hukommelse i starten af et sygdomsforløb, påvirker demens faktisk hele hjernen. I denne artikel kan du derfor læse om, hvordan kroppen opfører sig, når en demenssygdom betyder, at man ikke er ved sine fulde fem.

Kroppens 7 sanser

Som børn lærer vi, at vi har 5 sanser: høre-, syns-, føle-, smags-, og lugtesansen. Disse sanser er placeret i hjernebarken sammen med andre kognitive funktioner, som er rettet mod vores omgivelser. Men der findes faktisk to andre sanser, som vi ikke tænker nærmere over. De to sidste sanser er kropssansen og den vestibulære sans, som også kaldes balancesansen. De fortæller os, hvor vi befinder os i forhold til vores omgivelser, og for eksempel hjælper de os med at vurdere, hvor høj en stol er, og hvor mange kræfter man skal bruge for at sætte sig på den.

Man kan sige, at de to sidste sanser hjælper de andre fem sanser med at fungere. Når vi bevæger os og navigerer i vores omgivelser og forskellige miljøer, arbejder vores sanser tæt sammen.

Vores synssans giver input til vores kropssans om, hvor stolen er. Vores følesans giver feedback om, hvor varmt det er. Men det er kropssansen, der vurderer, om man fryser eller sveder. Det er også følesansen, der gennem fødderne vurderer, hvilket underlag de går på. Men det er balancesansen og kropssansen, der vurderer, hvordan man skal sætte fødderne i forhold til omgivelserne.

Forvirrede sanser

Hvis man er rask, er sansernes forbindelse til kroppens funktioner sjældent noget, man tænker over i det daglige. Måske endda noget, man tager for givet. Men måske du har prøvet at være forkølet og ikke kunne høre så godt, som du plejer? Pludselig kan der være en masse ord eller lyde, der går tabt, eller man har svært ved at følge med i en samtale. Måske du også har prøvet at løfte en mælkekarton, som du tror er helt fyldt, men som i virkeligheden var næsten tom. Din hjerne har indstillet musklerne i kroppen til at de nu skal løfte noget tungt, så din arm ryger op i luften med stor fart, når du tager fat omkring mælkekartonen. Er man hårdt ramt af svimmelhed – og det vel at mærke ikke skyldes, at aftenen inden har budt på lidt for mange alkoholiske drikke – er man højst sandsynligt påvirket af en virus på balancenerven. Det skyldes alt sammen, at kroppen ikke modtager signalerne fra sanserne, som den plejer, og derfor oplever man sanseforstyrrelser.

Hvad kan man gøre?

Mange mennesker, der oplever sanseforstyrrelser, prøver selv at finde måder at kompensere for dem. Hvis man har problemer med kropssansen, er man udfordret i forhold til at koordinere bevægelser og vurdere, hvor mange kræfter en handling kræver. Man kan have svært ved at sætte sig på en stol, fordi man ikke kan vurdere og disponere, hvor længe kroppens muskler skal være aktive, og hvornår de kan slappe af. Det kan også være svært at gå på trapper eller ujævnt underlag. Det skyldes, at kroppen konstant skal koordinere kroppens bevægelser med ujævnhederne.

Et tæppe kan gavne sanserne
Et tungt tæppe kan være med til at forbedre den demensramtes sanser.

Ved at stimulere kroppen på forskellige måder kan man dog hjælpe et menneske, der oplever sanseforstyrrelser på kropssansen. Det kan for eksempel være at give massage, hvor blodomløbet stimuleres. Det kan også være mere lettilgængelige øvelser, hvor man tramper hårdt i gulvet eller banker med lette bevægelser på skuldre og albuer. Der findes tilmed en række hjælpemidler, der med god gavn kan afhjælpe kropslige uroligheder og forstyrrelser. Det kan være en tung dyne, et tæppe med kugler i eller en tætsiddende vest med vægt i.

Se en oversigt over lignende hjælpemidler mod sanseforstyrrelser her (Link til hjælpemidler?).

Tryghed og beroligende adfærd

Når man for eksempel har sanseforstyrrelser på følesansen, er man oftest meget stresset. Personer, der har udfordringer med følesansen, oplever ofte, at det er dejligt at have flere lag tøj på. Derfor bryder de sig heller ikke om at tage det af. På samme måde som de tunge dyner, tæpper og veste kan rigelig påklædning nemlig være med til at give den demensramte en slags ’tryghed’. Det er denne tryghed, der kan være med til at kompensere for sanseforstyrrelserne. Andre konkrete eksempler kan være at gå med servietter eller køkkenrulle mellem hænderne; andre kradser sig til bløde. Nogen undgår at tage brusebad, da vandets stråler kan virke voldsomme og ubehagelige.

Demens berøring sanser
Små, kærlige klem på hånden kan sammen med forskellige hjælpemidler være med til at forbedre følesansen hos demensramte.

En måde hvorpå man kan hjælpe demensramte, der lider af sanseforstyrrelser på følesansen, er gennem kærlig og beroligende adfærd. Det kan være blide klem på hånden eller at stryge dem blidt på ryggen. Man kan lægge en klud over brusehovedet, så vandet kommer piblende stille og roligt i stedet for at komme i tykke stråler. Et andet tiltag kan være at lave wellness-aktiviteter såsom hovedbundsmassage eller at smøre hænder og fødder ind i en lækker creme. Er vedkommende ramt på balancesansen, findes der en lang række specialudviklede stole, der kan forbedre balancen. Man kan også vugge vedkommende blidt i en hængekøje eller gynge personen frem og tilbage i en stor gynge.

Få hjælp af en fagperson

Som pårørende til et menneske med demens vil man oftest gå langt for at afhjælpe de gener og udfordringer, der er opstået i forbindelse med sygdommen. Sanserne er et uhyre komplekst system, der arbejder tæt sammen.

Det kan være svært at adskille, hvad der er midlertidige forstyrrelser som fx virus, og hvad der er mere alvorlige, langvarige forstyrrelser som demens.

Her kræver det en fagpersons undersøgelse af sanseapparatet for at afklare, om der er tale om demens, eller der ikke er grund til bekymring.

Ældre dame på hospitalet
Få hjælp af en fagperson til at opklare hvad sanseforstyrrelserne skyldes.

Opsøg hjælp, hvis du er i tvivl

Men det er altid godt at have blik for ændringer i forhold til adfærd og hukommelse. Hvis der er tale om demens, er det vigtigt at huske på, at der er mange ting, der kan lette tilværelsen for både dig og den demensramte. Mange sanseforstyrrelser kan forbedres ved hjælp den kropslige berøring og små tiltag i hverdagen. Men der findes også mange forskellige hjælpemidler, der kan afhjælpe eller formindske gener i forbindelse med en demenssygdom. Uanset den enkeltes behov er det fordel at undersøge, hvilke muligheder, der er, så man kan efterspørge relevante løsninger.

Læs denne artikel for at få gode råd til, hvordan man lever med demens som pårørende. Du kan også blive klogere på, hvordan man som borger frit har ret til at vælge sine hjælpemidler her.

 

Artiklen er skrevet i samarbejde med Gry Segoli, der er adjunkt og uddannelseskonsulent på Københavns Professionshøjskole.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *