En god samtale med en demensramt

Ung og ældre kvinde har en god samtale

Hvad er en god samtale? Pårørende til demensramte personer føler ofte, at det bliver sværere og sværere at kommunikere med et demensramt familiemedlem i takt med, at de bliver en skygge af dem selv. Her ser vi på, hvad er en god samtale, og hvordan du bedst får en god samtale med en demensramt person.

Nedenfor nævnes de vigtigste måder at kommunikere på for at have en meningsfuld og værdig kontakt med den berørte person. Der vil være dage, hvor det er nemmere end andre, og dage hvor det synes umuligt. Det centrale er at huske, at det at leve med demens, ikke er enden på et liv med håb, værdighed, og initiativ.

Men man skal heller ikke lukke øjnene for den kendsgerning, at demens med tiden bliver værre. Den demensramte person vil gradvis have sværere ved at at forstå andre og ved at udtrykke sig selv. Derfor er det godt, hvis man så tidligt som muligt etablerer en samtale-“form,” som personen er fortrolig med.

Klar og nærværende kommunikation

En god samtaleform er baseret på adskillige faktorer:

1. Undgå distraktioner. Find et sted og et tidspunkt hvor I kan tale sammmen uden at blive forstyrret. Det muliggør, at den mentale energi kan fokuseres på samtalen.

2. Tal tydeligt og naturligt med en varm og rolig stemme. Undgå “baby-snak” eller andre “nedladende” måder at udtrykke dig på.

3. Henvis altid til personer ved brug af deres navne. Undgå brugen af “han/hun,” “ham/hende,” og “de/dem,” når samtalen drejer sig om andre. Det er forvirrende. Brug personernes navne. Navne er også vigtige, når I hilser på hinanden, fx. “Hej mormor; det er mig, Jørgen,” er langt bedre end “Hej mormor, det er mig.”

4. Tal om kun én ting ad gangen. Personer med demens er ofte ikke i stand til at tale om flere ting “på én gang.” De bliver blandet sammen og er forvirrende.

Godt med kropssprog og fysisk kontakt

5. Brug ikke-verbale signaler. Øjenkontakt og smil hjælper til at “varme samtalen op” og gøre den lettere. Det får også den demensramte mere afslappet. Det samme gør fysisk kontakt, som fx at holde hænder. At lytte til musik sammen har den samme effekt. Disse metoder er også en god forberedelse til den mulige fremtidige situation, at det er den eneste måde personen kan kommunikere på.

6. Kopier den demensramtes kropssprog. Man kan bygge bro og skabe tillid ved at kopiere de non-verbale ting, person foretager. Hvis han/hun løfter øjenbryn, smiler, puster kinderne op, klappe i hænderne, o.l., gør det samme. Den demente person er ofte helt klar over at kommunikationen virker.

7. Lyt aktivt. Hvis noget af det, den demente person siger, ikke giver mening, skal du sige det til vedkommende på en venlig og positiv måde. Vær også opmærksom på, at en dement person  ofte har en flydende grænse i det de fortæller og kommenterer. De blander ofte historier og tidsperioder sammen i et enkelt forløb. Hvis vi ikke hæfter os så meget ved, hvad der er nutidigt og fra før i tiden og accepterer forløbet, som det fortælles, styrkes selvtillid og kommunikation.

Hvis vi hæfter os ved forløbet, af det den demensramte person fortæller og ser bort fra, hvad der er nutidigt og fra før i tiden, så styrkes selvtillid og kommunikation.

8. Undgå ordkløveri. Samtalen vil ikke føre til ret meget eller vare ret længe, hvis man retter ethvert ukorrekt udsagn. Det er OK at lade visse fejltagelser og misforståelser passere.

9. Hav tålmodighed. Giv den demensramte person ekstra tid til at bearbejde, hvad du siger. Giv personen god tid til at svare på de spørgsmål, du stiller. Undgå at blive frustreret.

10. Vær klar over, at der er gode dage og dårlige dage. Selvom den generelle trend i udviklingen af demens er en gradvis forværring, har en demensramt person – ligesom alle andre – gode dage og dårlige dage. Giv ikke op. Luk ikke døren for de positive oplevelser en demensramt person har ved at være sammen med familie og venner – med eller uden samtale.

Del dine erfaringer om samtaler med demensramte

Hvis du har erfaringer eller oplevelser, som du tror kan hjælpe andre i deres kommunikation med et demensramt familiemedlem, så send et par ord om det til info@guiden65.dk.

Læs også oversigtesartiklen: Hvordan kan demens forebygges eller udskydes.

Få yderligere ideer i artiklen om at leve sammen med demensramte personer. Læs også om kommunikation med demensramte personer på websitet “A Place for Mom.

Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.

  • Brugervenlighed
  • Instruktion
  • Opstart
  • Design
  • Holdbarhed
  • Service
  • Pris/kvalitet
  • Øget selvstændighed
  • Øget livskvalitet
Brugeranmeldelse
  • Brugervenlighed
    Sender

    Hvor let er hjælpemidlet at bruge? (1 stjerne er dårligst, 5 stjerner er bedst)
  • Instruktion
    Sender

    Hvor god er den instruktion, du har fået? F.eks. gennem brugermanualen, videovejledning, mundtlig instruktion m.m.
  • Opstart
    Sender

    Hvor let er det at starte med at bruge hjælpemidlet?
  • Design
    Sender

    Kan du lide udseendet?
  • Holdbarhed
    Sender

    Bliver det hurtigt slidt, eller går det nemt i stykker?
  • Service
    Sender

    Er det nemt nok at få hjælp, hvis der opstår problemer med hjælpemidlet?
  • Pris/kvalitet
    Sender

    Stemmer hjælpemidlets kvalitet overens med det, du betalte for det?
  • Øget selvstændighed
    Sender

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til mere selvstændighed?
  • Øget livskvalitet
    Sender

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til at øge livskvalitet?
Bedømmelse af kommentarer 0 (0 Gæstevurderingerne)
Scroll to Top
Scroll til toppen