Bedre hukommelse?

Hvem vil ikke gerne have en bedre hukommelse – uanset alder?  Ville det ikke være dejligt, hvis der var en metode til at få en bedre hukommelse? Det er der. Og den er nem, behagelig, og den virker. Hvis du vil have en bedre hukommelse, er der ideer at hente her.

Hold en pause

Når vi prøver at huske det, vi har lært, er det nærliggende at antage, at jo mere arbejde vi lægger i det, jo bedre bliver vi til at huske. Ny forskning viser at det modsatte er tilfældet: Man kan forbedre sin hukommelse ved slet ikke at gøre noget . . . i bogstavelig forstand. Hukommelsen af det indlærte bevares meget bedre, hvis man “holder en pause” på ca. 10 minutter med stilfærdig tankegang, måske meditation, måske med dæmpet lys, og uden afbrydelser eller nye aktiviteter.

Man kan forbedre sin hukommelse ved slet ikke at gøre noget . . . i bogstaveligste forstand.

Vi skal med andre ord undgå aktiviteter og små gøremål som at checke emails, web surfing, texting, altsammen noget som griber ind i den delikate process til dannelse af hukommelse.

Alle kan gøre det

Det har stor værdi for studerende, men alle kan have glæde af denne metode. Og det er værd at fremhæve, at personer med nedsatte kognitive funktioner, inkl. Alzheimer’s, også har positive resultater med denne metode.

Det er faktisk en 120 år gammel opdagelse. To tyske psykologer eksperimenterede omkring 1900 med “hukommelses-konsolidering.” Det gjorde de ved at have deres studerende lære meningsløse ord-stavelser udenad. Derefter fik den ene halvdel endnu en liste af stavelser, mens den anden halvdel fik en pause på 6 minutter. Halvanden time senere blev alle de studerende testet. Gruppen, som have fået en pause, huskede dobbelt så mange af stavelserne, som gruppen, der ikke fik en pause.

Vores evne til at huske er meget skrøbelig lige efter indlæringen af ny information.

Den bliver let forstyrret af anden ny information.

Men der gik mere end 100 år, før disse iagttagelser blev taget alvorlig.

Nye forsøg bekræfter metoden

Studier i England og USA har siden bekræftet de oprindelige data. I nye forsøg fik to grupper af personer med begyndende hukommelsesproblemer en liste med 15 ord. Den ene gruppe fik andre hukommelsestest umiddelbart efter ordlisten, mens den anden gruppe fik 10 min pause i et mørkt rum (uden at falde i søvn).

Gruppen med “andre aktiviteter” kunne huske 14% mens “pause-gruppen” kunne huske 49% af ordene, hvilket er næsten det samme som i grupper af personer uden hukommelsesproblemer. En fortsættelse af forsøgene var endnu mere overraskende. Deltagerne lyttede til en historie og besvarede spørgsmål bagefter. De, som ingen pause havde fået, kunne huske 7% af detaljerne i historien. De, som havde fået en pause, kunne huske 79% af detaljerne! En forbedring, som var langt større end for helt raske personer (forbedring af hukommelsen på 10-30%).

Konklusionerne er ensstemmige

Alle disse forøg er blevet gentaget – igen. Konklusionerne, som gælder for personer med OG uden hukommelsesproblemer, er, at en kort pause uden aktivitet . . .
– forbedrer hukommelsen af detaljer for både yngre og ældre personer
– forbedrer hukommelse af 3-dimensionale fakta (rumlig orientering, genkendelse af landemærker, “hvor lagde jeg mine nøgler?” osv)
– har en vedvarende effekt

Det er værd at tilføje, at spørgeskemaer efter forsøgene viste, at de flest blot “lod tankerne vandre.”

Enhver målrettet fokusering på et “emne” er en forstyrrelse.

Det gør meditation til en særdeles vigtig komponent i forbedring af hukommelsen.

Det skal nævnes, at forskerne endnu ikke ved, hvorfor denne “pause” har en virkning på hukommelsen, men noget tyder dog på, at en nydannet indlæring (hukommelse) skal cementeres i langtids-hukommelsen for at blive vedvarende. Det har man altid troet skete under søvnen, hvor hippocampus kommunikerer med hjernebarken, men det er åbenbart ikke hele sandheden.

Mens forskerne leder efter hele sandheden, kan vi andre glæde os over, at noget så nemt og afslappende som “ikke at gøre noget,” kan have såden en positiv virkning. Og i den forbindelse bør vi “huske,” at i en tidsalder med en overflod af informationer, er en smartphone ikke er den eneste ting, som har behov for genopladning.

Hjernen har også!

Kilder:: Psychology Today  and Social Triggers

Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.