Kort beskrivelse:
Cykling uden alder er på en vigtig mission: at give de ældre ret til vind i håret. Derfor sørger hundredvis af frivillige piloter for, at de ældre på landets plejecentre kommer ud i rickshaws og mærker den friske luft. På den måde styrker vi fællesskabet mellem institution og civilsamfund og mellem generationerne. Foreningen Cykling uden alder har et fantastisk engagement blandt frivillige piloter, som siden starten i 2013 er strømmet til.
Målgruppe:
Ældre, der har begrænset mobilitet pga. enten fysisk eller kognitiv svækkelse (f.eks. demens).
Hvordan bidrager produktet til den enkeltes selvhjulpenhed:
En tur i rickshaw giver den ældre en øget mobilitet til at komme uden for (pleje-)hjemmet. Man får mulighed for at opleve hverdagslivet i lokalområdet og træffe andre mennesker end det professionelle plejepersonale.
Hvordan bidrager produktet til brugerens livskvalitet:
En højnelse af livskvaliteten for vores passagerer er Cykling Uden Alders vigtigste effekt. Pilot og passager har det skægt i rickshawen. Det giver rig mulighed for at tale om både hverdagsoplevelser og om passagerens minder og livsoplevelser. Over tid skabes der gensidigt livsbekræftende relationer mellem pilot og passagerer.
Installering og Drift:
Installationen er lige til. Der medfølger en opladerstation som skal sættes i stikkontakten.