Et fald er ikke bare ét fald

Ældre dame på gulvtæppe

Et fald er ikke bare ét fald. Læs om fire forskellige fald, og hvad du kan gøre for at undgå dem.

Som hovedregel kan fald opdeles i fire typer: snublefald, uforklarlige fald med og uden svimmelhed, fald ved balance- og gangproblemer og fald ved bevidsthedtab.

1) Snublefald:

Du har sikkert prøvet at snuble flere gange dit liv: Fortovsfliserne ligger lidt ujævnt, eller strømpen glider på det lakerede trægulv. Du ender på jorden og må komme på benene igen. Disse fald kan ske for enhver.

Hvad kan du gøre? Du kan planlægge, hvad du vil gøre, hvis uheldet er ude. Kan du komme op igen ved egen hjælp? Eller skal du som sikkerhed have en måde, hvorpå du kan tilkalde andre?

En måde at tilkalde andre på kan være gennem en faldalarm. Du kan se forskellige faldalarmer her på GUIDEN65.

2) Uforklarlige fald med og uden svimmelhed:

Det uforklarlige fald ses ofte som et tegn på sygdom. Derfor kan du bruge det som en god grund til at tænke dig om: Var det et almindeligt uheld – eller er du måske blevet lidt usikker på benene? Oplever du af og til svimmelhed? Bliver du nemmere forvirret end normalt? 

Hvad kan du gøre? Her bør du overveje at kontakte din læge eller andet sundhedspersonale. Forandringer sker ofte gradvist, og du er måske den sidste, der tænker på, at noget er i færd med at ændre sig. Tag en snak med dine nærmeste ─ det kan være, at I sammen kan se et mønster. Det er en tommelfingerregel, at jo tidligere forandringer opdages, jo mere kan man gøre for at behandle eller for at forebygge en forværring. 

3) Fald ved balance- og gangproblemer:

Når vi bliver ældre, bliver både vores balance og vores muskulatur ofte svækket. Og når vi bliver usikre på benene, er faldrisikoen større. Det er vigtigt, at usikre ben ikke skaber en ond cirkel, hvor du bliver mere og mere inaktiv.

Hvad kan du gøre? Du bevarer bedst din styrke og balanceevne med bevægelse og træning. Du kan styrke din krop på mange forskellige måder ─ for eksempel med gåture, dans eller styrketræning.

Træning behøver ikke at foregå i et træningscenter. Du kan også styrke kroppen med en gåtur, en dans med din ægtefælle rundt i stuen eller ved at bruge en formiddag på havearbejde.

Der findes også mange forskellige træningsformer, som vedligeholder og styrker din balance. Hvilke øvelser der er gode til lige netop dig, kommer an på årsagen til problemet. Derfor kan det være godt at kontakte din egen læge eller sundhedsklinik i kommunen for at få vejledning til den bedste træning for dig.

Overvej, om du kunne have gavn af en rollator. Den er en god støtte til at holde balancen, og samtidig gør den det lettere at være aktiv og træne kroppens muskler, så du er bedre rustet til at modstå fald.

Du kan også finde inspiration til din balancetræning i denne artikel fra GUIDEN65: Nedsæt risikoen for fald: Styrk din balance

4) Fald ved bevidsthedstab:

Bevidstløshed kan være grunden til, at faldet sker – for eksempel ved hjerneblødning, hjertestop eller diabetes. Hvis du har slået hovedet ved et fald, er det også alvorligt. Du kan risikere at have fået hjernerystelse, som vil kræve hvile, eller der kan være opstået en blødning i hjernen, som akut skal behandles.

Hvad kan du gøre? Her skal der handles akut. Tilkald en læge eller ambulance. En læge skal altid vurdere skadens omfang. Også ved kortvarig bevidstløshed skal du kontakte en læge eller tage direkte på skadestuen. 

Find kontaktoplysningerne på din nærmeste skadestue her på Sundhed.dk

Næste gang du eller dine nærmeste falder, så lad være med at slå det hen med, at det skyldes klodsethed. Men sæt jer ned og tal sammen ─ prøv at finde ud af, om I kan finde årsagen til faldet.

En hurtig indsats kan gøre en stor forskel. Mange fald kan forebygges, og der er gode muligheder for, at det næste fald kan undgås.

Vil du vide mere om fald og forebyggelse, så hold øje med nyhederne her på GUIDEN65

KILDER:
Fag og forskning ─ Sygeplejersken: Derfor falder de ældre

Sundhedsstyrelsen ─ Faldpatienter i den kliniske hverdag

Evron, L. 2017. Den ældre borger. I: K. Haase & ML. Sharp-Johansen (red.) Sygeplejefaglige problemstillinger. København, Munksgaard.