Demens og bevidsthed

Bevidsthed og hjernebølger

Nedenfor ser vi på demens og bevidsthed og besvarer spørgsmålet: ”Er der nogen hjemme” – underforstået: “bag den tomme skal.” Demens og bevidsthed er et uudforsket område.
Når vi står i den ulykkelige situation, at et familiemedlem har fremskreden demens, er det vigtigt at være klar over, at en demensramt person har en fuld bevidsthed.

Hvad er bevidsthed?

Vores bevidsthed har været genstand for utallige filosofiske betragtninger i de sidste par tusinde år. Og bevidsthed har været genstand for intens forskning, siden Sigmund Freud omkring 1900 gav psykoanalysen/psykologien en plads ved siden af store forskningsområder som fysik, kemi og biologi.

Fremragende forskere inden for mange felter går, efter undertegnedes vurdering, galt i byen, når det forsøger at definere og afdække, hvad bevidsthed er – og endnu mere: Hvor vi kan finde den?

Meget kort sagt: Man ved ikke helt, hvad bevidsthed er, men disse forskere er sikre på, at man en dag (snart?) vil finde den “et eller andet sted i hjernen.” Det er en meget bekymrende konklusion, fordi bevidsthed ikke er noget man kan finde. Det vil vi se nærmere på.

Hvad bevidsthed ikke er

Lad os først fastslå, at “bevidsthed” ikke er et fysisk fænomen! Derfor kan man ikke “finde” bevidstheden – i hjernen eller noget andet sted!

Hjernebølger er elektriske bølger - ikke tanker
Hjernebølger er elektriske bølger – ikke tanker

Når vi ser hjernebølger ved en MRI scanning, er det ikke et billede af vores tanker eller af vores “bevidsthed.” I stedet ser vi et billede af, hvor og hvordan hjernen arbejder i en given situation, dvs hvilke hjerneceller og elektriske impulser der er involverede i gennemførelsen af en givet aktivitet (inkl. tankevirksomhed).

Det fører til den vigtige konklusion, at man ikke mister bevidstheden, når man “mister bevidstheden” ved for eksempel at slå hovedet imod noget hårdt. Det ville i givet fald kræve to opfølgende spørgsmål: Hvor går den hen, når vi mister den – og hvordan kommer den tilbage, når vi “kommer til bevidsthed?

Når man “mister bevidstheden,” mister man ikke bevidstheden!

Det rejser spørgsmålet: Hvad er det så, “man mister?”

Hjernen og bevidstheden – to forskellige ting

Svaret er faktisk helt enkelt: Det er hjernens evnen til at arbejde, vi mister!

De tanker, vi gør os (vores såkaldte indre dialog), er et resultat (output) af hjernens bearbejdelse af bevidsthedens indhold (input). Hjernen virker på samme måde, som et lysbilledapparat, som omdanner et digitalt input (svarende til bevidstheds-input) til et visuelt output (billedet på skærmen). Hverken mere eller mindre.

Hvad har det med demens at gøre?

Der er mange dybsindige og fascinerende aspekter af dette koncept af bevidstheden (se fodnote). Et af dem – og i denne sammenhæng, det vigtigste – er, at det er hjernens manglende evne til at bearbejde input fra bevidstheden, som gradvis går tabt, når en person får demens/Alzheimer’s. Det er ikke et tab af bevidsthed!

Et andet, tilsvarende aspekt er, at når “vi glemmer noget,” er det hjernens adgang til bevidsthedens hukommelsesindhold, som er nedsat. Det vil sige: Hukommelsesindholdet (bevidstheden) er der stadigvæk. Det er fysiske ændringer i hjernen, som gradvis nedsætter dens evnen til at bearbejde indholdet.

Hvorfor er det så vigtigt?

Konsekvensen af dette er, at svaret på spørgsmålet om der “er nogen hjemme,” når vi taler om en person med fremskreden demens/Alzheimer’s, er, “Ja! Der er nogen hjemme.” Og det er den samme bevidsthed, som før personen fik demens!

En person med fremskreden demens/Alzheimer’s har den samme bevidsthed, som personen havde, før han/hun fik demens!

Denne viden gør det ikke mindre tragisk at se en person glide væk fra én. Snarere tværtimod.

Det giver personer i patientens omgivelser en særlig forpligtelse til at nytænke problematiken om, hvorvidt det “kan betale sig at besøge min far/mor, “for han/hun kan jo ikke huske, hvem jeg er og kan ikke huske, jeg lige har været der.”

Vis en person med demens at han/hun ikke er alene

Besøg er ofte noget af det, vi frygter mest. Men vi skal huske, at selvom den bevidsthed, “som er hjemme” ikke kan give udtryk for det, så føler personen at besøget er en værdifuld oplevelse. Vi ved, alle har positive biologiske reaktioner (i hjernens amygdala og på celle- og hormonplanet), når vi er sammen med personer vi holder af. Det er ikke anderledes for en person med demens.

Vigtigheden heraf blev fastslået i en undersøgelse for nylig, som viste, at for mennesker med demens er omgivelsernes (negative) reaktioner på at de glemmer værre end selve det at glemme.

For mennesker med demens er omgivelsernes (negative) reaktioner på det at de glemmer, værre end selve det at glemme.

Værdighed i behandlingen

Det kan være svært at sætte sig ind i. Men det lærer os, at personer med demens skal behandles med værdighed og gives en fornemmelse af, at vi holder af dem, at de ikke er alene, og så videre.

Det er bestemt en meget stor og vanskelig opgave. Men den er værd at gennemføre.

Læs også oversigtsartiklen: Hvordan kan demens forebygges eller udskydes.

Læs også: At være pårørende til en person med demens.

Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.

 

*) Note: Det vil kræve en længere – og for mange uvant – forklaring og dokumentation at gennemgå dette i detaljer – og forståelsen heraf er ikke hensigten med denne artikel. Læs, for eksempel: Ordinary People, Extraordinary Experiences.

  • Brugervenlighed
  • Instruktion
  • Opstart
  • Design
  • Holdbarhed
  • Service
  • Pris/kvalitet
  • Øget selvstændighed
  • Øget livskvalitet
User Review
  • Brugervenlighed
    Sending
  • Instruktion
    Sending
  • Opstart
    Sending
  • Design
    Sending
  • Holdbarhed
    Sending
  • Service
    Sending
  • Pris/kvalitet
    Sending
  • Øget selvstændighed
    Sending
  • Øget livskvalitet
    Sending
Comments Rating 0 (0 reviews)
Scroll til toppen