Middelhavs-kostplanen er ‘in’, men ingen taler om demens og Middelhavskostplanen på samme tid. Det er der ellers god grund til. Der er en stigende dokumentation for, at demens og Middelhavskostplanen er knyttet nært sammen.
Middelhavs-kosten indeholder alle de ingredienser, som vi nu med stor sikkerhed ved, er af betydning for vores generelle sundhed, hjerte/kar funktioner, og så videre. Men forskningen bringer en stadig strøm af artikler, som viser vigtigheden af disse ingredienserne for hukommelse og nedsattet hjernefunktioner som demens og Alzheimer’s
Dette er beskrevet i andre artikler på GUIDEN65 , så formålet med denne er, at give læseren en hurtig oversigt over, hvad Middelhavs-kostplanen indeholder, og hvad man skal holde sig fra i størst mulig udstrækning.
Så ganske kort . . .
Middelhavs-kostplanen
er baseret på følgende kostgrupper:
-grøntsager, frugt, bælgfrugter, og fuldkorn
– sunde fedtstoffer, så som nødder, frø, og oliven olie
– moderate mængder af mejeriprodukter og fisk
– meget lidt hvidt og rødt kød
– få æg
– gurkemeje (en superstar blandt krydderier når det kommer til hjerne sundhed)
– rødvin i begrænset mængde
– rigelig med vand
Og husk, at trangen til søde sager kan blive tilfredsstillet med mørk chokolade – i stedet for desserter.
Mellem-måltider
Mellemmåltiderne er ofte dér, man “forfalder” til søde sager, til tomme kalorier, m.v., så det er værd at lægge mærke til, hvad Middelhavs-kosten foreslår som sunde alternativer:
– små portioner nødder
– hele, friske frugter (appelsiner, blommer, druer)
– tørrede frugter (abrikoser, figner)
– små portioner yogurt
– hummus med selleri, gulerødder, andre grøntsager
– modne avocados på fuldkornsbrød
Hvad skal man undgå
Der er naturligvis kostgrupper, man skal begrænse eller helt undgå for at sikre, at fordelene opnået ved Middelhavs-kostplanen ikke forsvinder. Det anbefales at undgå:
– forarbejdede kornprodukter (hvedebrød, hvid pasta, pizzabrød baseret på hvedemel)
– raffinerede olier, inkl. rapsolie og soyabønne olie
– mad med tilsat sukker (især bageriprodukter, slik, sodavand)
– forarbejdede kødprodukter, inkl. deli mad, pølser/hot dogs
– forarbejdede/færdiglavede madprodukter (inkl. grydeklare middage)
To kommentarer til slut:
- Der er mange andre gode kostplaner, men de færreste er bakket op af forskningresultater vedrørende de ingredienser, som karakteriserer produkterne i Middlehavs-kostplanen.
- Mange tror, man skal spise som en kanin for at være sund. Middlehavs-kostplanen er mættende, velsmagende, og – hvad der er vigtigt for mange – meget varieret. Med mindre man er fanatisk tilhænger af rødt kød, er Middelhavs-kostplanen meget anbefalelsesværdig. Også for familier med små eller større børn.
Gør det til en livsstil!
V e l b e k o m m e !
Læs mere
– om sammenhæng mellem kost og demens
Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.
For de nysgerrige
For yderligere oplysninger om forskning i ingredienser i Middelhavs-kostplanen henvises til:
Aging Cells og Medical NewsToday.