Sex, ældre, og demens – Introduktion

Introduktion

Sex, ældre, og demens

Denne introduktion følges af Part I, Part II, og Part III

Disse artikler er skrevet i samarbejde med Maria Tønnersen (se kontakt 1, nedenfor)

Sex, ældre, og demens diskuteres sjældent samtidig. Faktisk er sex, ældre, og demens – trods vores formodede frisind – stadig et tabuområde. At det tilmed er et stort problem, fremgår nedenfor.

Mellem 70.000 og 90.000 mennesker i Danmark har en demenssygdom, og op mod 400.000 familiemedlemmer berøres heraf. Det forventes, at disse tal fordobles i de næste 20 år. Det er med andre ord et omfattende samfundsproblem, både set i det store perspektiv og fra den enkeltes perspektiv. Og når det drejer sig om sex, ældre, og demens, er det i særlig høj grad et problem.

Myter om sex, ældre, og demens

Samfundet har alt for længe ligget under for myten om, at sex kun er for de unge og raske. Det kan synes naturligt; det er trods alt dem, som skal reproducere. Men nydelsen af  sex er ikke knyttet til reproduktionen, og det betyder, at ældre personer kan have at langt, aktivt sexliv. Undersøgelser af dette tabuområde viser da også, at mere end halvdelen af mennesker mellem 50 og 80 år er glade for deres sexliv, og de fleste siger endda, det er bedre, end da de var unge.  Dette gælder især for ældre kvinder, som trods mindre hyppig sex-aktivitet er i stand til at nyde det mere, end da de var mellem 40 og 50 år.

Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af selve det være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

– WHO

Sexlivet ændrer sig med tiden

Sex og intimitet er både identitetsbevarende og sundt for alle forhold. Derfor er det vigtigt at være forberedt på de ændringer man vil opleve, når man bliver ældre, og især hvis en af parterne rammes af demens. Alle mennesker oplever en gradvis nedgang i seksuel aktivitet i takt med, at vi ældes.

Seksualitet er ikke kun et spørgsmål om at have samleje, og sex er ikke lige vigtig for alle mennesker. Intime forhold kan tage mange forskellige og med tiden helt nye former. Den kan omfatte berøring, nærhed, og aktiviter, som er udtryk for fællesskab og tryghed – former man ikke tidligere ville have anset for sex. Derfor er det primære råd at være åben overfor, hvad intimitet betyder og fokusere på alle de ting, som giver tilfredsstillelse i forholdet.

Lysten til og behovet for sex har det samme brede spektrum af intensitet, uanset hvilken gruppe man tilhører (unge, ældre, mænd, kvinder, sociale statusgrupper, osv). Det er derfor vigtigt at fremhæve, at personer, som er ramt af demens, ikke er anderledes end andre grupper af mennesker og ikke nødvendigvis mister lysten til sex.

Behov for revurdering

Så der er meget, vi skal revurdere.

Mange problemer inden for hele dette felt er derfor knyttet til manglende viden om og forståelse for de ændringer, som personer med demens kan opleve i højere eller mindre grad, og hvordan pårørende og plejepersonal kan støtte den berørte. Jo bedre forberedt, jo nemmere er det at gå ændringer i møde og tilpasse sig dem.

Når det kommer til bevarelsen af et intimt forhold efter ens partner er ramt af demens, er der ikke kun én tilgang, som vil fungere for alle. Man skal derfor fokusere på de ting, som passer bedst til ens egen specifikke situation.

Men ikke desto mindre står mange overfor forvirrende spørgsmål om ændringer i deres sexliv, efter den ene part er blevet diagnosticeret med demens. Men én ting skal man vide: Disse ændringer har ikke noget at gøre med dig som person. Og det er vigtigt at huske, at der ikke er kun én ‘normal’ måde at forholde sig på i dette meget personlige emne. Det kan være svært at diskutere, men det kan være nyttigt at tale med én, man har tiltro til. Spørgsmål kan også rejses i en støttegruppe og se, hvilke erfaringer andre i de samme situationer.

Opdeling af artiklerne

I tre artikler forklares, hvordan demens kan påvirke seksuelle følelser, behov, og adfærd hos personerne med demens og deres partnere. Der gives forslag til, hvordan partnere kan forholde sig til disse ændringer. Problematiken omkring samtykke til sex diskuteres også. I en fjerde artikel (se nedenfor) beskrives de 10 vigtigste fysiske og fysiologiske fordele ved et aktivt sexliv.

Det skal understreges at informationer og anbefalinger i disse tre artikler ikke er en erstatning for den professionelle rådgivning, man kan og bør få af sin læge, socialrådgiver, eller fagperson i kommunen.

Indholdet af disse artikler er:

Part I

1. Tilpasning til ændringer i mennesker med demens
2. Mindre eller ingen seksuel interesse
3. Øget seksuel interesse
4. Udfordrende seksuel adfærd

Part II

5. Ændringer i hæmninger
6. Tilpasning til ændringer i partnere
7. Måder at håndtere frustration
8. Praktiske ting m.h.t. sex på plejehjemmet

Part III

9. Samtykke til seksuelle forhold
10. Hver man har mistanke om misbrug
11. Indgåelse af nye forhold
12. Bevarelse af sunde forhold
13. Sund seksualitet

Desuden . . .

Udover disse tre artikler, henvises til en fjerde artikel, Sex eller ikke sex, om de 10 vigtigste fysiske og fysiologiske fordele ved et aktivt sexliv

Nyttige kontakter/organisationer

  1. DemensLiv – www.demensliv.dk
  2. Alzheimerforeningen –https://www.alzheimer.dk
  3. Foreningen Sex & Samfund – https://sexogsamfund.dk
  4. Sexologisk Klinik på Rigshospitalet – https://tinyurl.com/sl354g9
  5. SEXefter50 webside – http://SEXefter50.dk
  6. Videnscenter For Demens: http://www.videnscenterfordemens.dk

 

 

  • Brugervenlighed
  • Instruktion
  • Opstart
  • Design
  • Holdbarhed
  • Service
  • Pris/kvalitet
  • Øget selvstændighed
  • Øget livskvalitet
Bruger Anmeldelse
  • Brugervenlighed
    Afsendelse

    Hvor let er hjælpemidlet at bruge? (1 stjerne er dårligst, 5 stjerner er bedst)
  • Instruktion
    Afsendelse

    Hvor god er den instruktion, du har fået? F.eks. gennem brugermanualen, videovejledning, mundtlig instruktion m.m.
  • Opstart
    Afsendelse

    Hvor let er det at starte med at bruge hjælpemidlet?
  • Design
    Afsendelse

    Kan du lide udseendet?
  • Holdbarhed
    Afsendelse

    Bliver det hurtigt slidt, eller går det nemt i stykker?
  • Service
    Afsendelse

    Er det nemt nok at få hjælp, hvis der opstår problemer med hjælpemidlet?
  • Pris/kvalitet
    Afsendelse

    Stemmer hjælpemidlets kvalitet overens med det, du betalte for det?
  • Øget selvstændighed
    Afsendelse

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til mere selvstændighed?
  • Øget livskvalitet
    Afsendelse

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til at øge livskvalitet?
Kommentarer Bedømmelse 0 (0 anmeldelser)
Scroll til toppen