Hvad er demens og hvad er Alzheimer? Ordene bliver brugt i flæng, men hvis du selv har en demenssygdom eller er pårørende til en demensramt, er det vigtigt at kende forskellen, for de skal behandles forskelligt.
Man kan ofte udskyde, forebygge eller behandle demens.
Demens dækker over flere sygdomme, hvor hjernes funktioner og evne til at udføre praktiske handlinger i hverdagen bliver svækket. Demens er en fælles betegnelse for over 200 sygdomme, der især påvirker hukommelsen. Alzheimer er baggrunden for 60% af tilfældene af demens. Måske kender du allerede til at følelseslivet, personligheden og de nære relationer kan blive påvirket af en demenssygdom?
Hvad kan du selv gøre?
Demens kan ikke kureres, men det kan behandles. Det kan du læse mere om i artiklen Demensmedicin og hvordan virker det.
Du kan også fordybe dig i 8 metoder til hvordan demens kan forbygges eller udskydes.
Træning af kroppen og hukommelsen er vigtig – Se om den personlige Demenstaske, Musikpuden der reagerer på berøring eller Erindringsspil er noget for dig.
Alle kan blive ramt af en demenssygdom, men langt størstedelen, der bliver diagnosticeret med demens er ældre mennesker over 60.
Nationalt Vindenscenter for Demens regner med at omkring 90.000 danskere i dag lever med en demenssygdom. Dertil bliver der hvert år registreret cirka 7.700 nye tilfælde af demens i Danmark. Derfor er demens også er en stor del af mange danskeres liv. Det anslås, at der er omkring 400.000 pårørende til personer, som har en demenssygdom.om mange aspekter af livet med demens og Alzheimer.
Hold øje med symptomer på demens
Et almindeligt kendt symptom på demens er, at man i stigende grad begynder at glemme. Glemmer ting, glemmer personer og glemmer livsnødvendige handlinger som at spise eller at tage sin medicin. I takt med at sygdommen forværres, kan det blive sværere og sværere at leve et almindeligt liv.

Det kan være små eller større ting, demente glemmer. For eksempel aftaler eller navne på ting og personer, man har kendt hele sit liv. Andre symptomer på demens er forvirring omkring tid og sted, problemer med at træffe gode beslutninger, ændringer i ens personlighed og følelsesliv samt problemer med at klare praktiske opgaver, man har klaret mange gange før.
Gå på opdagelse i GUIDEN65’s artikel arkiv
for at finde mere viden om de mange aspekter af demens og Alzheimer
Vær opmærksom på ændringer
Der er mange symptomer på demens, men det er vigtigt at huske, at hvis man oplever nogle af symptomerne ovenfor, er det ikke sikkert, man har begyndende demens.
Det kan være tegn på andre tilstande såsom stress eller depression. Det kan også være det betyder, at du har haft en rigtig lang dag. Svigtende hukommelse kan også være en naturlig følge af, at man bliver ældre.
“Alle mennesker mister hjernekapacitet med alderen i en langsom og umærkelig proces. De fleste har gode muligheder for kompensation uden de store demenssymptomer, netop fordi processen går tilpas langsom.”
Citat: Pia Brændstrup, Jens Hansen og Maria Tønnersen
Læs artiklen om hvordan forebyggelse og udskydning af demens er muligt.
Det er vigtigt at holde øje med symptomerne, hvis du begynder at fatte mistanke om at noget ikke helt er som det plejer at være. Hvis en person nær dig eller du selv glemmer flere ting eller oplever andre symptomer oftere end normalt, kan det være en god ide at kontakte din læge.
Hvad er Alzheimer
Langt størstedelen af personer med en demenssygdom har Alzheimer.
Faktisk er det cirka 60 % af alle diagnosticerede personer med en demenssygdom, der har Alzheimer.
Det er muligvis også derfor, du ofte hører demens og Alzheimer blive brugt synonymt. Det på trods af, at demens dækker over mere end 200 sygdomme.
Hvad er “vaskulær demens”
Den andenstørste demenssygdom er “vaskulær demens” og den opstår ofte som følge af åreforkalkning, blodpropper og blødninger. Denne form for demens har omkring 17 % af personer med en demenssygdomme. Vaskulær demens kan ikke behandles med demensmedicin.
Vaskulær demens adskiller sig fra andre demenssygdomme fordi den ikke opstår i selve hjernen, men opstår af andre grunde som for eksempel blodets bevægelse i hjernen.
Når det er vigtig at vide hvad demens og Alzheimer er det fordi, der kan være mange forskelle på et sygdomsforløb med Alzheimer og et sygdomsforløb med en af de andre demenssygdomme. Det er for eksempel klart, hvis man ser på forskellen mellem Alzheimer og vaskulær demens.
Hvornår kan du starte forebyggelsen af demens?
Du kan starte nu – uanset din alder og om du har symptomer eller ej.
Det er aldrig for sent at forbedre sin livsstil.
Kilder
“Livet skal leves – også med demens” af Pia Brændstrup, Jens Hansen og Maria Tønnersen
Nationalt Videnscenter for Demens
Alzheimer International og World Health Organization