Søvn og demens

Søvn er kritisk for demens.

Vi bruger normalt ikke disse ord i samme sætning, men det bør vi. Mangel på søvn er kritisk for at udskyde eller forhindre demens og Alzheimer’s, viser ny forskning.

Ikke bare det. Forskningenen viser også,  hvorfor søvn er kritisk for demens og Alzheimer’s.  Og det er ikke godt nyt i lyset af, at søvnproblemer er meget almindelige – især blandt ældre. Hjerneforskere har længe talt om, at mangel på søvn er en “national sundhedskrise.” Og man kan ikke kompensere for kun fem-seks timers nattesøvn med en eftermiddagslur.

Forskningsresultater

Man har længe vidst, at vi har flere faser af søvn hver nat. Først kommer den lette søvn. Adskillige timer derefter kommer den dybe søvn, og til sidst kommer drømmefasen, den såkaldte REM fase (Rapid Eye Movement) – ofte lige inden vi vågner. Hver fase har sine karakteristiske hjernebølger.

Hjernebølger har betydning for søvn og demens

Det nye er, at forskere – bl.a. den danske neurolog Maiken Nedergaard – har fastslået, at hjernecellerne tænder og slukker på forskellig tidspunkter i dagens løb, men i den dybe søvnfase, begynder hjernebølgerne at arbejde i samme rytme (synkronisering).

Når de alle sammen er “slukkede,” har hjernen ikke behov for ret meget ilt. Det medfører et mindre behov for blodtilførsel til hjernen. Og det tillader, at langsomme bølger af den cerebrospinale væske, som omgiver hjernen, kan flyde ud af hjernen og tage toxinerne (blandt andet beta amyloider og tau protein), som har samlet sig i dagens løb, med sig. Og det er ophobningen af amyloider, som kan medføre demens og Alzheimer’s.

Vi hører tit og ofte, hvor vigtig en god nattesøvn er for vores helbred, gode humør, kognitive funktioner (først og fremmest hukommelse), og vores daglige produktivitet. Og det er altsammen rigtigt.

“Vi kan sove, når vi bliver gamle,” siger mange mennesker i deres travle hverdag.  Det ironiske er: Man når dertil hurtigere, hvis man ikke sover nok.

Men sover man mere og bedre, når man bliver ældre? Det er der ikke noget, der tyder på. Ellers ville det måske ikke være så galt. Og hvis det kun var energi og produktivitet, som blev anfægtet af manglende søvn, ville det heller ikke være så galt med et par timer mindre.

Konklusion

Men med de nyeste forskningsresultater, er der grund til at fremhæve vigtigheden af 7-8 timers søvn igen.

Hovedgrunden er: Disse langsomme ind-og-ud strømninger af hjernevæsken finder kun sted, mens vi er i dyb søvn. Det er en fase, vi ikke har har kontrol over, og der er ingen genveje til at nå frem til denne fase. Man kan ikke afkorte eller springe fase 1 over; og man kan i øvrigt heller ikke afkorte søvnen ved at undgå REM drømmefasen.

Der er med andre ord ingen vej udenom: Når der drejer sig om søvn, er der kun én vej til god hjernesundhed: 7-8 timers søvn om natten.

Problemer og løsninger

Hvis man ikke har kontrol over søvnfaserne, hvad kan man så gøre, hvis man rent faktisk forsøger at få  7-8 timers søvn, men alligevel ligger vågen en del af natten?

Frustrations-citat (anonym):

Om natten kan jeg ikke sove; om morgenen kan jeg ikke vågne!

Der kan være mange årsager til, man ikke får den søvn, man har behov for. Ofte er uregelmæssige sengetider en årsag. Det anbefales at føre en sove-dagbog i en uges tid, hvor man noterer sengetider, spisevaner, hvor ofte man vågner, går på toilettet, m.v.. Det kan give inspiration til ændringer i vaner, som er værd at foretage, eller til måder at slappe af på, for example meditation.

Mere specifikt skal man
– undgå at spise og drikke ca. 4 timer inden man går i seng.

– undgå stærke krydderier, kaffein og alkohol om aftenen.   Selvom en drink eller to kan hjælpe én til at slappe af, giver det ikke en god nats søvn.

– være opmærksom på, at mange slags medicin kan være skyld i søvnproblemer. Det er værd at overveje, om man skal reducere indtagelsen af medicin, men kun efter samråd med sin læge.

– undgå eller begrænse TV og brugen af computers/tablets inden sengetid. Det blålige skærmlys reducerer melatonin, som er et søvnfremkaldende hormon.

Noget af det bedste, man kan gøre, hvis man har en urolig nat og ustandselig kigger på klokken, er at stå op og gå til et andet værelse, spise en lille smule, foretage ting som er beroligende, inklusivt at læse, og evt. tage et varmt bad. Når man føler trætheden komme tibage, skal man gå i seng straks.

Regelmæssig motion – ca 30 minutter de fleste dage i ugen – er lige så vigtig for en god søvn som for almindelig sundhed. Det gælder også, selv om det er relativt tæt på sengetiden.

Hvis der er generende støj i eller omkring boligen, kan man bruge “hvid støj” til at maskere den. Det kan for eksempel være en vifte i soveværelset eller “hvid støj musik” (naturens lyde fra skov, strand eller bjerge).

HUSK: En god nattesøvn bør have meget høj prioritet.

 

Sov godt!

Her er detaljer fra og kommentarer til de seneste studier.

 

  • Brugervenlighed
  • Instruktion
  • Opstart
  • Design
  • Holdbarhed
  • Service
  • Pris/kvalitet
  • Øget selvstændighed
  • Øget livskvalitet
Bruger Anmeldelse
  • Brugervenlighed
    Afsendelse

    Hvor let er hjælpemidlet at bruge? (1 stjerne er dårligst, 5 stjerner er bedst)
  • Instruktion
    Afsendelse

    Hvor god er den instruktion, du har fået? F.eks. gennem brugermanualen, videovejledning, mundtlig instruktion m.m.
  • Opstart
    Afsendelse

    Hvor let er det at starte med at bruge hjælpemidlet?
  • Design
    Afsendelse

    Kan du lide udseendet?
  • Holdbarhed
    Afsendelse

    Bliver det hurtigt slidt, eller går det nemt i stykker?
  • Service
    Afsendelse

    Er det nemt nok at få hjælp, hvis der opstår problemer med hjælpemidlet?
  • Pris/kvalitet
    Afsendelse

    Stemmer hjælpemidlets kvalitet overens med det, du betalte for det?
  • Øget selvstændighed
    Afsendelse

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til mere selvstændighed?
  • Øget livskvalitet
    Afsendelse

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til at øge livskvalitet?
Kommentarer Bedømmelse 0 (0 anmeldelser)
Scroll til toppen