Demens eller ej?

Er det demens eller ej? Det var spørgsmålet for en 70-årig mand efter tre skræmmende hukommelses-episoder, som kan være nyttige for andre at kende til. Her er hans personlige beretning.

Stigende bekymring

I 2011 boede vi i Florida. På en varm, fugtig sommermorgen var min kone og jeg ude på en cykeltur i nabolaget. Da vi kom hjem og stod og kølede af i indkørslen, kunne min kone se, at der “var noget galt” med mig. Efter lidt mumlen spurgte jeg forlegent, om vi var på vej ud på vores cykeltur, eller om vi lige var kommet hjem. Efter forskrækkelsen havde fortaget sig, gik vi indenfor, drak frisk vand, kølede af . . . og alle detaljerne fra cykelturen kom tilbage. Jeg kunne genfortælle dem med fuld klarhed, og vi slog det hen som “noget mærkelig noget.”

Men det samme gentog sig nogle måneder efter. En morgen, da min kone kom hjem fra posthuset, rejste jeg mig fra computeren og spurgte, hvor hun havde været. Jeg troede, jeg ikke havde hørt ordentlig efter, men da min kone med begyndende nervøsitet spurgte, hvad jeg havde lavet, mens hun var væk, havde jeg ingen erindring om det. Vi besluttede at tage på hospitalet, og allerede på vej dertil kom alle detaljerne tilbage. På hospitalet kunne man ikke finde noget som helst forklaring. Da jeg talte med min egen læge ugen efter, slog han det hen med “vandmangel!” (Dehydrering er et stort problem for ældre personer.)

Et par år efter flyttede vi til Arizona og boede i en lejet lejlighed, inden vi købte et hus. En lørdag morgen kom min kone hjem med et par af vores gode venner, som vi ville vise huset frem til. Jeg tøvede. Jeg var forvirret. “Har vi købt hus?” spurgte jeg. Det havde jeg ingen erindring om! Forskrækkelse, forlegenhed, følelsen af tab meldte sig – igen! 15 minutter senere, på vej over til huset, kom alle detaljerne om det tilbage.

Lettelse efter check med lægen

Vi besluttede at søge råd hos en neurolog. Efter en omfattende serie af test og scanninger, kom svaret tilbage: Ingen tegn overhovedet på demens – “snarere tværtimod,” sagde neurologen.

Diagnosen var istedet for: transient amnesia eller “forbigående hukommelsestab.” Det karakteristiske er, at det kun drejer sig om korttidshukommelsen, at det kun varer et par timer, og ofte meget mindre, og – det vigtigste: Hukommelsen er ikke gået tabt men er utilgængelig i en kortere periode! Der er ikke nogen forklaring på fænomenet, men neurologen foreslog “vandmangel!” Ikke så svært at forestile sig, når man bor i Arizonas ørkenklima.

Pointen er: Søg råd i enhver situation, som vedrører tab af hukommelsen. Det kan være en begyndende demens – men det kan også være noget så uskyldigt som vandmangel (eller mangel på søvn, forkert justeret medicin, og andre ting).

Danmark er ikke Florida eller Arizona, men selv i det danske klima skal vi supplere vandbalancen – hvert dag, også selv om vi ikke sveder! Vi udånder konstant fugtig luft og indånder luft af langt mindre fugtighed. Resultat: Snigende vandmangel!

Begå ikke den fejltagelse.

Til Slut:

Læs også oversigtsartiklen: Hvordan kan demens forebygges eller udskydes.

Læs også her om søvn og vandbalance

Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.

Kilder:

Vedr. forbigående hukommelsestab, se fx. wikipedia.