Motion uden at motionere – bedre hjerne

Ville det ikke være fantastisk, hvis man kunne lave en pille, som kunne formindske eller forhindre demens i at udvikle sig? Der er noget, der tyder på, at motion uden at motionere rent faktisk er én vej til en bedre hjerne.

1. Motion er godt for helbredet

Der eksisterer allerede et betydeligt materiale, som viser, at motion er vigtigt for kroppen. Man ved også, at motion øger dannelsen af nye neuroner i hjernen og stimulerer indlæring og hukommelse i både yngre og ældre personer. Man taler ligefrem om en beskyttelse af hjernens funktioner mod den nedsættelse, som kommer med alderen.

Men man ved ikke ret meget om, hvad der sker på selve celle-niveauet i hjernen, når man motionerer. Det er det, den nyeste forskning vil finde svaret på. Vi bringer her lidt viden fra University of California, San Francisco.

2. Motion har effekt på cellerne i hjernen

Første skridt:

Motion igangsætter dannelsen af en kaskade af stoffer i hjernen – stoffer vi ikke ved så meget om. Disse stoffer reagerer med og igangsætter andre processer, som til slut har en effekt på, hvordan hjernen fungerer. Grunden til den manglende viden er blandt andet, at tidligere studier fokuserede på at overføre blod fra mus, som motionererede til mus, som ikke motionerede. Den sidste gruppe opnåede en bedre hjernefunktion, men det rejste spørgsmålet, om det var motion eller “ungt” blod, som havde den positive virkning.

Andet skridt:

I de nye undersøgelser motionerede unge og ældre mus i en periode på seks uger. Blodet fra begge grupper, blev derefter overført til en gruppe ikke-motionerende mus. Disse mus fik bedre hjernefunktion, uanset om de fik blod fra de unge eller de ældre motionerende mus. Det udelukker, at det er alderen, som spiller en rolle. Det er motionen!

Tredie skridt:

Med fornyet nysgerrighed, undersøgte forskerne derefter, hvad forskellen i blodet af de motionerende og ikke-motionerende mus, var. Her fandt man et stort antal proteiner, som ikke fandtes hos ikke-motionerende mus. Særlig interessant er et lille protein (kaldet GPLD1), som produceres i leveren – et organ man ikke tidligere har sat i forbindelse med hjernefunktion.

Fjerde skridt:

Til slut brugte forskerne gensplejsning til at øge GPLD1 produktionen i leveren fra ældre, ikke-motionerende mus. Disse mus fungerede nu lige så godt som unge mus med hensyn til indlæring og hukommelse. De ældre mus producerede også mange flere nye neuroner. De fungerede med andre ord lige så godt som de mus, som motionerede.

Femte skridt:

Opmuntret af dette, gennemførte man til sidst forsøg på ældre mænd og kvinder, og —en lang historie kort fortalt — resultatet var det samme! Motion øger GPLD1, når man motionerer!

Motion øger GPLD1 – og GPLD1 er godt for hjernens funktioner.

3. Få motion uden at motionere

På baggrund af disse forsøg og på den kendsgerning at vi nu ved, hvilke stoffer der virker på hjernes funktioner, og givet at vi nu også kan producere disse stoffer i laboratoriet, så er det nærliggende at sige, at nu kan man bare tage GPLD1 og bevare og forbedre indlæring og hukommelse – uden at motionere. Voila!

Og selv om dette sikkert er rigtigt, skal det understreges, at der er mange, vigtige fordele ved at motionere (se for eksempel de to specialartikler, som er nævnt nedenfor). Men for de personer, som af forskellige årsager ikke kan motionere – og dem er der jo mange af i den ældre aldersgruppe – så er disse resultater meget opmuntrende. Og det er et emne, vi kommer til at høre mere om i fremtiden.

###

Noter:

Denne artikel er baseret på materiale fra University of California, San Francisco og en rapport derfra offentliggjort i tidsskriftet Science.

Se GUIDEN65 artikler om motion: Demens og motion og Motion giver yngre hjerner

Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.