Er der en sammenhæng mellem overgangsalder og demens? Det tænker vi normalt ikke over. Alle kvinder går gennem overgangsalderen, men kun en mindre del bliver ramt af demens. Så hvad er sammenhængen mellem overgangsalder og demens? Det ser vi på i denne artikel.
Svaret på, hvorfor 3 ud af 4 demensramte personer er kvinder, er et kompliceret billede. Lad os derfor se på det, vi “tror,” vi ved noget om: Forskellene mellem mænd og kvinder . . . omend ikke de helt indlysende.
Små forskelle – store virkninger
Det er ikke nogen stor nyhed, at mænd og kvinder er forskellige; nogle vil sige store forskelle, mens andre vil sige mindre forskelle. Men på ét område adskiller kvinder sig helt fra mænd: Deres midtlivs overgangsalder.
Kvinder udgør ca. 70% af alle tilfælde af demens og
Alzheimer’s. Årsagen skal findes i hjernen, ikke i kroppen.
Det er jo noget med ovarierne og nedsat hormon produktion; det vil sige: Noget med ændringer i kvinde-kroppen.
Men hjernen? Det er lidt af en nyhed. Mænds og kvinders hjerner anses generelt for helt ens (i hvert fald blandt hjerneforskere). Men ny forskning viser, at de er meget forskellige med hensyn til det livsforløb mænd og kvinder har fra midtlivs-tidspunktet.
Demens og hjernen – en ny vinkel
Kort sagt: Mænds og kvinders hjerner ældes forskelligt fra omkring 50-års alderen. Det hænger sammen med vores forskellige reproduktive system. Normalt tænker vi på kroppens organer, når vi taler om reproduktion, men i relation til demens drejer det sig om hjernen – helt præcist hjernens kommunikation med kroppen.
I tiden op til overgangsalderen oplever mænd og kvinder stort set den samme langsomme, gradvise nedgang i hormonproduktion. For mænds vedkommende er det primært testosteron (selvom mænd også har østrogener), og for kvinders vedkommende er det primært østrogener (selvom kvinder også har testosteron).
Men fra tiden omkring og efter overgangsalderen falder kvindernes østrogen-produktion (især østradiol) dramatisk, mens mænds hormonproduktion fortsætter den gradvise nedgang til langt ind i 70’erne.
Østradiol spiller en stor rolle i forsyningen af hjernecellerne med glucose (dvs energi). Faldet i østradiol medfører meget lavere energi (mere end 30%), som i relation til hjernen betyder en hurtigere aldring.
Hjerne-krop dialogen
Så mens mænd gik og troede, at overgangsalderen kun er et spørgsmål om udeblivende menstruation, og at alle overgangsproblemerne er et resultat af . . . øh, lad os lidt flovt citere: “de er vist lidt hysteriske*,” så viser den nyeste forskning, at problemerne er en funktion af lavere energitilførsel til tre områder i hjernen:
– hypothalamus som regulerer kropstemperaturen; med en lavere østradiolproduktion (lavere energi) oplever kvinder hedeture
– hjernestammen som spiller en rolle for søvnen; med en lavere østradiolproduktion (lavere energi) oplever kvinder vanskeligheder ved at sove
– amygdala som spiller en rolle for vores psykiske tilstand; med en lavere østradiolproduktion (lavere energi) oplever kvinder humørsvingninger
Og samtidig med disse vanskeligheder øges dannelse af amyloid plaque i hjernen (se: Yngre hjerner) – dette er et relativt nyt forskningsfelt, så viden herom er stadig sporadisk. Og vi skal huske, at selvom plaque er relateret til demens, er det ikke givet at demens udvikler sig, selv om man har plaque.
Når kvinder derfor – stærkt “støttet” af mænd – føler sig ude af balance, så er det fordi, de oplever en ny tilstand i hjernens energifunktion. For en sikkerheds skyld, har (kvindelige) neurologer derfor påvist, at kvinder ikke har lavere kognitive funktioner i og efter overgangsalderen sammenlignet med mænd – og iøvrigt ikke lavere end tiden før overgangsalderen.
“ . . . sammenlignet med mænd, har kvinder ikke lavere kognitive funktioner efter overgangsalderen – og iøvrigt heller ikke lavere end tiden før overgangsalderen.”
Lisa Mosconi, Neurologist
Med andre ord: Kvinderne er trætte, men de er lige så skarpe, som før disse ændringer startede.
Hvad kan man gøre?
Man kan ikke gøre noget ved den fysiologiske kendsgerning, at alle kvinder gennemgår overgangsalderens forandringer. Hormon behandling (østrogen) er godt for mange men kommer ofte ikke uden bivirkninger – og der er intet bevis for at østradiol direkte skulle kunne forhindre Alzheimer’s.
Men der er godt nyt alligevel:
De fleste læger vil derfor pege på de livsstil-ændringer, som er beskrevet i andre artikler på GUIDEN65 siderne. Det drejer sig først og fremmest om:
– kost, især Middelhavsplanen (som er rig på foto-østrogener – naturens egne østrogener)
– motion
– søvn
– undgå stress (øget cortisol stjæler østradiol) . . . og alle sammens favorit:
###
Læs også oversigtesartiklen: Hvordan kan demens forebygges eller udskydes.
Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.
For de nysgerrige:
Ordet hysteri/hysterisk er dannet af det græske ord for livmoder, hyster, som vi bruger i forbindelse med hysterectomy (fjernelse af livmoderen) . . . og det viser os, hvor ældgammel og dybt forankret fordommen om hysteri i forbindelse med menstruation og overgangsalder er!
Oversigt
Hvorfor er 3 ud af 4 personer med demens kvinder? Det ser vi på i denne artikel.