Risiko for demens

Vi har alle en vis risiko for demens. Demens er en alvorlig (og uhelbredelig) sygdom i alle dens former. Vi skal derfor gøre, hvad vi kan, for at mindske vores risiko for demens. Læs her om de faktorer, vi kan kontrollere.

Risikofaktorer

Det skal indledningsvis fastslås, at den største risikofaktor for at få demens er vores genetiske arv. Og den kan vi ikke gøre noget ved.

Den største risikofaktor for demens er vores genetiske arv.

Men en lang række af de tiltag, vi kan foretage, reducerer risikoen. De er sammenfattet nedenfor i 12 faktorer – ni er de velkendte (Lancet Kommissionen, 2017) og tre er blevet tilføjet (2020). Tilsammen udgør disse tolv faktorer ca. 40% af årsagerne til alle verdens demenstilfælde.

Risiko og afhjælning

De ni oprindelige er

Risikofaktor:                                                      Afhjælpes ved:
lav uddannelse                              bedre uddannelse i de tidlige årgange
høre nedsættelse                           beskyttelse mod højt støjniveau/få høretest/høreapparat
overvægt                                         kost (i kombination med motion)
rygning                                            ophør med rygning
depression                                      rådgivning/medicinsk behandling
social isolering                               øget omgangskreds/aktiv deltagelse i sociale aktiviteter
manglende fysisk aktivitet          dagligt motion (gang, løb, vægttræning, holdsport)
diabetes                                           justering af kost/insulin hvis nødvendigt
højt blodtryk                                  medicin, kost, yoga/meditation (max 130 mm Hg systolisk)

De tre nye er

hjernerystelser/beskadigelser   undgå kontakt sport (kontrol efter beskadigelse)
overdrevet forbrug af alkohol    begrænsning af alkohol til 3 cl per dag
luftforurening                                undgå/begrænse ophold i forurenet luft

NB: Interessant nok har Lancet ikke søvn med som risikofaktor (og ikke nogen forklaring på, hvorfor). Meget forskning tyder på, at voksne personer skal have 7-9 timers søvn i gennemsnit for at bevare en sund krop og velfungerende kognitive funktioner. Kronisk søvnunderskud nævnes af mange forskere, som én af de vigtigste faktorer for god hjernefunktion og udskydelese af demens.

Hvad skal vi gøre?

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved dem allesammen – og sikkert gør noget ved nogle af dem, men sjældent dem alle. Og det skal påpeges, at risikoen stiger, hvis vi ignorerer flere af faktorerne samtidig.

Jovist, det kræver en vis disciplin at ændre sin livsstil, men der er ikke nogen af dem, vi ikke kan gøre noget ved. Forurening er ikke så indlysende, men vi kan altid finde måder til at begrænse vores ophold i røg- og støvfyldt atmosfære, om ikke andet, så ved tidsmæssig begrænsning.

Hvornår skal jeg starte?

Det kan ikke siges hyppigt nok:

Det er NU – uanset din alder – vi skal starte. Det er aldrig for sent at forbedre sin livsstil, og alternativet er alt for alvorligt til at udskyde det.

Start så tidligt i livet som muligt med disse faktorer. Det vil sige: Det er NU du skal starte – uanset om du er ung (under 45), midaldrende (45-65), eller ældre (over 65) . . . ikke om en uge eller en måned, eller et par år . . . eller når du en dag får tid. Det er aldrig for sent, og alternativet er alt for alvorligt til at udskyde det.

I GUIDEN65s artikel arkiv er der mange specialartikler om faktorer, som spiller en rolle i vores risiko for demens. I disse artikler peger vi også på, hvad man selv kan gøre.

GUIDEN65 artikler om: Motion, kost, fourening, søvn, hørelse, sex

Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.

Kilde: The Lancet 2020

PS: The Lancet er et af de førende lægevidenskabelige fagblade i verden. Lancet Kommissionen består af 28 forskere fra hele verden. Den udgiver rapporter om alle væsentlige sundhedsforhold.