Højt blodtryk en risiko for demens

Vidste du, at et højt blodtryk er en risiko for demens og Alzheimer’s.  Studier viser tillige, at at højt blodtryk er en risiko for brist i hjernevævet. Højt blodtryk og risiko for demens er derfor genstand for intens forskning.

Det har været kendt siden 1960erne, at højt blodtryk øger presset på kroppen og fører til adskillige lidelser og sygdomme og fører til kognitive problemer som nedsat reaktionsevne hos bilister og piloter). Men det er relativt nyt, at højere blodtryk end normalt og over længere perioder kan have en negative indvirkninger på hukommelse, opmærksomhed, og hastigheden, hvormed hjernen bearbejder information.

Højt blodtryk er almindeligt – og det stiger

Mere end en-trediedel af alle mennesker i Danmark (1.8 millioner) lider af et forhøjet blodtryk. Omkring 80% af alle personer over 65 år har højt blodtryk. (blodtryk er forklaret i fodnoten nedenfor). Givet dette store antal personer, er en indsigt i de ricisi, som er forbundet med højt blodtryk, uhyre vigtig.

Vores blodtryk ændrer sig med alderen. Stigningen er uundgåelig. Måling af blodtryk er så rutinemæssigt, at man skulle tro, at lægevidenskaben var helt på det rene med, hvorfor blodtrykket øges med alderen. Det er dog ikke tilfældet, men man peger på følgende faktorer:
– ændringer i éns hormon-profil
– ændringer (forsnævringer) i blodkar-væggene/kolesterol-indhold
– en tendens til at komme mere salt i maden (smagsløgene forringes med årene)
– mindre effektivitet af hjerte-musklen

Højt blodtryk og hjernen

Forskere i Chicago gennemførte et studie med 1.300 personer for at se, om der var en forbindelse mellem højt blodtryk og tre kritiske, fysiske faktorer for hjernesundhed i ældre personer, nemlig

tau protein i hjernen
tau protein i hjernen

– plak, opbygningen af tau protein imellem hjernecellerne
tangles, forvridning af fiber strukturen inde i hjernecellerne
– infarct, “døde” områder i hjernen forårsaget af blokeringer af blodtilstrømningen

Personerne blev undersøgt hvert år igennem de seneste år af deres liv indtil de døde – i gennemsnit 8 år. To-trediedele havde haft forhøjet blodtryk i adskillige år inden forsøget startede. 87% tog blodtryk-sænkende medicin. Efter de døde, blev de obduceret. Man fandt at halvdelen havde mindst én infarct.

Der er en klar forbindelse mellem forhøjet blodtryk og hjernesundhed. Risikoen for hjerneskader var 46% højere, hvis man havde et systolisk blodtryk på 147 i stedet for 134.

Denne beskadigelse svarede til en forældelse af hjernen på 9 år!

Resultater

For eksempel var der en 46% stigning i risikoen for hjernebeskadigelse, hvis man havde et systolisk blodtryk på 147 i stedet for 134. Denne beskadigelse svarede til at have en forældelse af hjernen på 9 år.

Derefter så forskerne på forbindelsen mellem forhøjet blodtryk og strukturen af hjernecellerne hos personer med Alzheimer’s. Her var sammenhængen mindre klar. Selv om der var en tendens til øget “tangles” hos patienter med højt blodtryk, var der ikke nogen klar tendens til øget plak. Hvorfor de to fænomener ikke følges ad, vides ikke.

Mere forskning er nødvendig. Patienterne i det nævnte forsøg var ret sent i deres livsforløb, og de blev kun undersøgt én gang om året. Man er derfor interesseret i at se, hvad forhøjet blodtryk over en lang årrække vil vise.

Det er demonstreret, at højt blodtryk, når man er i 50erne, er en risiko for demens senere i livet.

Mange andre resultater antyder, at forhøjet blodtryk spiller en rolle for hjernens sundhed. Det er også demonstreret, at højt blodtryk, når man er i 50erne, er en risiko for demens senere i livet.

Hvad kan man gøre?

Det er vigtigt at holde øje med blodtrykket. Check det mindst én gang om året (for lavt blodtryk skal ligeledes følges; det kan medføre en tendens til at falde og besvime).

Så, hvad kan man gøre? Der er heldigvis adskillige ting, man selv kan gøre for at modvirke alderens indflydelse på højt blodtryk. Her er de 5 nemmeste:

1. Start med det simpleste: Tag 6 dybe indåndinger på 30 sek; det systoliske blodtryk falder med 3 point

2. Spis sundt og få motion; en kost rig på frugt og grøntsager sænker blodtrykket lige så meget som de blodtryksænkende medicinske produkter, som er på markedet; 30 min moderat motion om dagen (fx gå på et motionsbælte) sænker blodtrykke yderligere

3. Undgå færdiglavede og “processed” fødevarer – de har et højt indhold af salt; begræns dit forbrug af snacks, færdiglavede supper og middagsretter

4. Overraskende nok, forskning har vist at håndgrebs-motion – brugen af en håndfjeder eller klemme-bold – i 2 min ad gangen for ialt 14-15 minutter hver anden dag, sænker blodtrykket. Ingen ved hvorfor.

5. Undgå medicin som bruges mod forkølelse samt NSAID produkter (non-steroid, anti-inflammatory drugs), så som Advil og Motrin; de kan forhøje blodtrykket. Og tal med lægen om det kan være nødvendigt at justere blodtryksænkende medicin.

Til slut:

Læs også oversigtesartiklen: Hvordan kan demens forebygges eller udskydes.

Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.

Fodnote:

Vores blodtryk udtrykkes i millimeter kviksølv (Hg) og består af to tal: Systolisk og diastolisk blodtryk. Et normalt blodtryk er typisk 120/80 mm Hg – eller “120 over 80.”

Det systoliske blodtryk er det høje tal og repræsenterer det maksimale tryk i hjertekamrene, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud kroppens blodkar.
Det diastoliske blodtryk er det lave tal og repræsenterer trykket i hjertet mellem hjerteslagene, dvs mens hjertet fyldes op med blod igen.

Forhøjet blodtryk er defineret som højere end 140/90 ved to på hinanden følgende lægebesøg.

For lavt blodtryk er defineret som systoliske tryk er under 90 mm Hg

Kilder:

Medical NewsJournal of Neurology

 

  • Brugervenlighed
  • Instruktion
  • Opstart
  • Design
  • Holdbarhed
  • Service
  • Pris/kvalitet
  • Øget selvstændighed
  • Øget livskvalitet
Brugeranmeldelse
  • Brugervenlighed
    Sender

    Hvor let er hjælpemidlet at bruge? (1 stjerne er dårligst, 5 stjerner er bedst)
  • Instruktion
    Sender

    Hvor god er den instruktion, du har fået? F.eks. gennem brugermanualen, videovejledning, mundtlig instruktion m.m.
  • Opstart
    Sender

    Hvor let er det at starte med at bruge hjælpemidlet?
  • Design
    Sender

    Kan du lide udseendet?
  • Holdbarhed
    Sender

    Bliver det hurtigt slidt, eller går det nemt i stykker?
  • Service
    Sender

    Er det nemt nok at få hjælp, hvis der opstår problemer med hjælpemidlet?
  • Pris/kvalitet
    Sender

    Stemmer hjælpemidlets kvalitet overens med det, du betalte for det?
  • Øget selvstændighed
    Sender

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til mere selvstændighed?
  • Øget livskvalitet
    Sender

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til at øge livskvalitet?
Bedømmelse af kommentarer 0 (0 Gæstevurderingerne)
Scroll to Top
Scroll til toppen