Der er mange myter om hjernen. Læs her om nogle af de mest hårdnakkede myter om hjernen – og om hvad vi ved om dem . . . og bliv overrasket.
En undersøgelse viser, at 93% af alle voksne (34 – 75 år) forstår vigtigheden af at have en sund hjerne, men de færreste er klar over, hvad det tager for at få og bevare en sund hjerne.
En af de mest hårdnakkede myter om hjernen er, at den forringes med alderen og kan ikke ændres. Nyere forskning viser, at hjernen kan ændres når som helst i éns alder. Det seneste årti har afdækket mange spændende ting om dens struktur og den funktion.
Nyere forskning viser, at hjernen kan ændres når som helst i éns alder.
Men der er stadig meget at lære, og forskningen er intens. GUIDEN65 har samlet mange artikler om disse emner, men her vil vi se på “den lette” side af emnet: Myter og fakta.
Først et par overraskende fakta:
– Hjernen producerer nok elektricitet til at få en 40W pære til at lyse
– Information spredes i hjernen med en fart på 400 km/t
– Hjernen arbejder optimalt med forskellige ting på forskellige alderstrin. Verbal kommunikation er bedst omkring 60 år
– Et vægttab på et par kilo sænker inflammationer i kroppen og fremmer kognitive funktioner
Myter og Fakta
Myte: Vi bruger kun 10% af hjernen! Fakta er: Vi bruger en meget stor del af hjernens mange specielle områder til selv små, simple aktiviteter.
Myte: Ældre mennesker vil uundgåelig blive glemsomme. Fakta er: Der er visse ting, vi gør langsommere eller glemmer, men der er mange andre ting, vi bliver bedre til, for eksempel vurdering af personers karakter, social kommunikation, og ‘diplomati.’
Myte: Ældre kan ikke lære nye ting. Fakta er: Vi kan lære nye ting, når som helst i vores alder. Ganske vist tager nogle ting lidt længere, når vi bliver ældre (lære et nyt sprog), men vores hjerne er forbavsende “plastisk,” bygger konstant nye hjerneceller, og inddrager nye områder/finder nye veje, hvis andre ikke fungerer optimalt.
Myte: Man er enten højre-hjernet eller venstre-hjernet. Fakta er : Sprog behandles mest i venstre hjernehalvdel og rumlig orientering mest i højre halvdel, men langt de fleste aktiviteter, kræver et stort og balanceret samspil mellem begge halvdele.
Myte: En kryds-og-tværs om dagen holder hjernen igang. Fakta er: Hvis en kryds-og-tværs er alt, hvad man bruger til at stimulere hjernen, så er det forkert. Vi skal stimulere mange områder af hjernen for at holde den frisk (samtaler, musik, leg, sport, lære nye ting – se nedenfor)
Stimulering af hjernen
Lad os blive lidt ved den sidste kendsgerning, da den jo er speciel relevant, hvis man er er nervøs for, om man har risiko for demens. Hvordan kan demens udskydes eller forhindres?
Stimulering af hjernen er vigtig for at udskyde eller forhindre demens.
Øget aktivitet betyder øget stimulering af den frontale hjernebark, hvor dømmekraft og beslutninger hører hjemme, og en af de vigtigste former for stimulering er sociale aktiviteter.
Sådan stimulering får vi fra mange ting, for eksempel ved (1) at bruge tid sammen med børn, (2) have frivilligt arbejde, (3) fritidsaktiviter, (4) forpligtelser, (5) motion, (6) møde mange mennesker, (7) spille et instrument, (8) læse eller skrive dagligt, (9) bruge hænderne (haverbejde).
Vi kan ofte ikke gøre det hele, men det gode ved alt dette er, at forskning har vist, at det er ikke varigheden af aktiviteter, som spiller den store rolle, det er variationen—og det gælder for alle aldre.
Forskning har vist, at det er ikke varigheden af stimulerende aktiviteter, som spiller en rolle, det er variationen—og det gælder for alle aldre.
Det skal også nævnes, at en af de mest oversete faktorer for stimulans er at have et lykkeligt parforhold, en optimistisk partner, en partner, som oftest selv er fysisk aktiv, spiser en sund kost, bruger mindre af skadelige stoffer (alkohol), osv.
Og vi vil ikke undlade at pege på (igen) at mellem syv og otte timers søvn er ofte nævnt som en af de vigtigste faktorer for en sund hjerne.
Og måske over alt andet: Det er aldrig for sent at starte . . . men jo tidligere i livet man starter med en stimulerende livsstil, jo bedre for hjernens sundhed.
Kilder:
Natur: Hjerne stimulans; Medical News Today: Myter og Fakta
GUIDEN65 artikler om: Motion, kost, forurening, søvn, hørelse, sex og intimitet
Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.