Lewy’s Body Demens

Hjerne med Lewy's Body Demens

Lewy’s Body Demens er den næst-mest forekommende form for demens. Men Lewy’s Body Demens er kun i de seneste år blevet genstand for opmærksomed. Læs her hvordan den er forskellig for Alzheimer’s.

Robin Williams (1951-2014)
Robin Williams (1951-2014)

Da en af verdens mest elskede komikere, Robin Williams, begik selvmord i 2014, viste obduktionen, han havde sygdommen Lewy’s Body Demens. Denne form for demens kom derfor for alvor til offentlighedens kendskab.

Selvom Lewy’s Body Demens på mange punkter ligner Alzheimer’s, hersker der stadig stor uvidenhed om, hvordan LBD adskiller sig fra Alzheimer’s sygdommen. Lad os starte ved begyndelsen.

Baggrund

Lewy's protein i hjernen
Lewy’s Body protein ophobning i hjernen

Lewy’s Body Demens (i det følgende: LBD*) blev diagnosticeret i 1914 af Dr. Frederick Lewy, som fandt en ophobning af proteiner i hjernen på personer med Parkinson sygdommen. Disse protein-ophobninger fik sidenhen Lewy’s navn.

Da hverken LBD og Alzheimer’s (i det følgende AD) kan helbredes (og kun i et vist omfang behandles), er det rimeligt at spørge, hvorfor vi bringer denne artikel. Svaret er det enkle, at det drejer sig om at være forberedt. Begge sygdomme skrider langsomt og irreversibelt fremad og ender næsten altid med at kræve omfattende pleje.

Vores fokus er derfor på hvad der adskiller to to sygdomme. Vi håber informationerne nedenfor kan være til hjælp for både personen med sygdommen, vedkommendes pårørende, og behandlere.

Forskelle og ligheder

  1. Udviklingen: Som nævnt medfører både LBD og AD en langsom forringelse af hjernefunktionen. Det gør det svært helt præcis at fastslå, hvornår sygdommen starter. Ofte er der en del overlapninger med Parkinsons sygdommen, og neurologer taler ofte om “Demens Med Lewy Bodies” hvis de kognitive funktioner forringes mindst ét år tidligere end den motoriske forringelse. Hvis de kognitive funktioner forringes mere end ét år efter den motoriske forringelse, taler man om “Parkinson’s Med Demens.”
  2. Hyppighed: LBD er efter AD den næst-mest almindelige form for demens. Ca. 10-20% af alle tilfælde af demens er LBD; der er ca. 1 person med LBD for hver 4 personer med AD. LBD forekommer ofte sammen med Parkinsons. Mens der er langt flere kvinder, der får AD, er der en overvægt af mænd med LBD. Begge sygdomme starter normalt efter 65-70 års alderen men kan starte så tidligt som 50 år.
  3. Årsager: LBD er forårsaget af en ophobning af ”Lewy bodies” – et protein kaldet alpha-synuclein. Det forhindrer kommunikationen mellem hjernecellerne. AD er karakteriseret ved amyloid plak inde i hjernecellerne og en “sammenfiltring” af protein mellem hjernecellerne. Man ved endnu ikke, hvad der starter opbygningen af disse stoffer.
  4. Hjernefunktioner: Det mest karakteristiske ved hjernefunktionen hos en person med LBD er, at hukommelse og genkendelse svinger betydeligt og hyppigt – ofte fra den ene dag til den anden – og forværres med tiden. Personer med AD har modsætningsvis en gradvis forringelse af hjernefunktioner.
  5. Fysisk motorik: Begge sygdomme kommer til udtryk på samme vis: Vanskelighed ved at gå, dårlig balance, og generel nedsat kontrol over motoriske funktioner. Forskellen er dog, at disse vanskeligheder først viser sig ret sent i udviklingen af AD.
  6. Ansigtsudtryk: De fleste personer med LBD viser sjældent deres følelser. Dette er i øvrigt en overlapning med personer med Parkinsons sygdommen. Personer med AD viser først en reduceret variation i deres ansigtsudtryk på et meget senere tidspunkt i udviklingen af sygdommen.
  7. Visuelle hallucinationer: Hallucinationer er meget almindelige hos personer med LBD og, interessant nok, forekommer typisk i den tidlige fase af sygdommen. Det er sjældent at personer med AD har hallucinationer. Hvis de forekommer, er det normalt sent i sygdomsforløbet.

Er der test og medicin?

Tests: Der findes ikke specifikke blod- eller urintests for LDB og AD. Mange andre tests (metabolisk panel, thyroid, B12 vitamin, Lyme’s og HIV) benyttes til at udelukke andre muligheder for de nedsatte funktioner, men den bedste måde at fastslå LDB og AD er fortsat MRI og CAT hjernescanninger.

Medicin: Der er ikke nogen helbredende medicin for LBD og AD, men læger ordinerer ofte medicin (cholinesterase inhibitorer, antipsykotika og antidepressive midler, beroligende midler, og dopamin (hjælp med velbehag, bevægelse, og indlæring), som alle reducerer symptomerne. En person med begyndende LBD og AD bør tale med sin læge om disse midler. Enhver hjælp i hverdagen er en forøgelse af livskvaliteten.

En person med begyndende LBD og AD bør tale med sin læge om disse midler. Enhver hjælp i hverdagen er en forøgelse af livskvaliteten.

Andre forhold: LBD og AD er vanskelige sygdomme at leve med. En person med disse sygdomme har i gennemsnit 5-8 års levetid tilbage, og de år er i gradvis forringelse. Det kræver meget af pårørende og plejepersonale at håndtere sådanne personer.

Så derfor vi vil slutte med noget godt nyt:

Livsstil

Vi har ofte (se nedenfor) talt om livsstil-faktorer. Det er ubestridt, at man kan gøre meget for at mildne og endda udskyde den gradvise bedbrydning af hjernen, som disse to sygdomme medfører. Tal med din læge, så snart du (eller din familie) har en mistanke om udviklingen af demens. Hvis ikke man har efterlevet en optimal, sund livsstil i mange år, så er NU det rigtige tidspunkte at starte. Dit fremtidige velfærd er for en stor del i dine egene hænder.

 

*Note: LBD kaldes i literaturen ofte Demens med Lewy Bodies (DLB)

Kilder:

Alzheimer’s og Lewy’s artikel 1 og artikel 2

GUIDEN65 livsstilfaktorer: kost, motion1 og motion2, søvn1 og søvn2, hørelse (ja, du hørte rigtigt!) og hørelse og syn

Se endvidere GUIDEN65’s artikel arkiv med artikler om mange andre aspekter af demens.

 

  • Brugervenlighed
  • Instruktion
  • Opstart
  • Design
  • Holdbarhed
  • Service
  • Pris/kvalitet
  • Øget selvstændighed
  • Øget livskvalitet
Brugeranmeldelse
  • Brugervenlighed
    Sending

    Hvor let er hjælpemidlet at bruge? (1 stjerne er dårligst, 5 stjerner er bedst)
  • Instruktion
    Sending

    Hvor god er den instruktion, du har fået? F.eks. gennem brugermanualen, videovejledning, mundtlig instruktion m.m.
  • Opstart
    Sending

    Hvor let er det at starte med at bruge hjælpemidlet?
  • Design
    Sending

    Kan du lide udseendet?
  • Holdbarhed
    Sending

    Bliver det hurtigt slidt, eller går det nemt i stykker?
  • Service
    Sending

    Er det nemt nok at få hjælp, hvis der opstår problemer med hjælpemidlet?
  • Pris/kvalitet
    Sending

    Stemmer hjælpemidlets kvalitet overens med det, du betalte for det?
  • Øget selvstændighed
    Sending

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til mere selvstændighed?
  • Øget livskvalitet
    Sending

    I hvor høj grad mener du, at hjælpemidlet bidrager til at øge livskvalitet?
Kommentarbedømmelse 0 (0 anmeldelser)
Scroll til toppen